Sortåret hvidvinge er en stor, elegant dagsommerfugl – og Danmarks største hvidvinge.
Af Marianne Riis.
Så er den her og så er den væk igen! Den store, hvide sommerfugl har det med at variere en del i bestanden fra år til år og hvad årsagen er, står ikke helt klart. For omkring 100 år siden var sommerfuglen udbredt i det meste af Danmark inklusiv Bornholm, men ca. midt i det forrige århundrede begyndte det at gå slemt tilbage for arten og sidst i 60’erne var der kun få bestande tilbage i Midtjylland. Ca. 20 år senere begyndte det heldigvis at gå lidt den rigtige vej igen og i dag går det generelt godt for sommerfuglen, som trods udsving i bestandsstørrelse, har bredt sig de senere år, primært i Jylland.
Danmarks største hvidvinge
Sortåret hvidvinge er en sommerfugl, der er til at få øje på. Men på trods af et vingefang, der spænder mellem 50-77 mm (hunnen er størst) forveksles den alligevel med andre hvide sommerfugle. I flugten er det ofte Stor kålsommerfugl, men særligt Grønåret kålsommerfugl og Hvidvingemåler forveksler mange med Sortåret hvidvinge. Begge arter er dog betydelige mindre og har aftegninger der afviger en del fra Sortåret hvidvinge.
Vidste du, at hunnens vinger ofte bliver helt glasklare? Det skyldes, at hunnen under parring af de parringslyste hanner, gnider sine vinger mod hannen og skællene langsomt slides af. En hun kan godt parre sig flere gange inden hun lægger sine æg.
Op til 200 æg per sommerfugl
Fra sidst på foråret kan man være heldig at møde både den voksne sommerfugl og puppen og muligvis også enkelte larver som endnu ikke har forpuppet sig. Det er nemlig i denne tid, at de første individer kommer ud af pupperne helt afhængigt af hvor varmt foråret har været.
Livscyklussen hos Sortåret hvidvinge starter med at hunnen lægger æggene. De er gule og lægges tæt, 30-200 sammen. Efter 2-3 uger klækker æggene og de små larver lever derefter i tæt bofællesskab, hvor de laver et spind og lever af værtsplantens blade. Når efteråret nærmer sig, laver de spindet endnu tættere og mere solidt. Det er i det spind de alle overvintrer. Når det atter bliver forår begynder larverne at vokse noget hurtigere og langsomt begynder de også at sprede sig. Til sidst forpupper larverne sig på græsstrå eller de nederste grene på buske eller selve værtstræet. Tiden i puppen varer i ca. 14 dage.
Vidste du at Sortåret hvidvinge tidligere blev kaldt for hvidtjørnsommerfugl, hvid frugttræsværmer, hvidtjørnens sommerfugl og tjørnesommerfugl?
Hvidtjørn tiltrækker sortåret hvidvinge
Hvor æggene lægges på hvidtjørn og røn (nogle gange også på slåen og rød dværgmispel eller frugttræer) er det de nektarrige planter som eksempelvis blåhat, agertidsel, knopurt og tjærenellike som den voksne sommerfugl foretrækker.
Sortåret hvidvinges levesteder er steder hvor værtsplanten optræder. F.eks. på heder, åbne skove, kratbevoksninger, læhegn og moser.
Fakta om sortåret hvidvinge (Aporia crataegi):
- Hannen er hvid med tydelig sorte ribber. Hunnen har mere brune ribber og er større end hannen. Vingerne er også lidt mere runde.
- Sortåret hvidvinge har normalt sin flyvetid fra slut maj og frem til Sankt Hans, men hvis foråret har været køligt, ses de senere helt hen i start august.
- De nye, små larver er gule med sort hoved (2 mm lange). Senere bliver de mere brunlige med lyse børster. Til slut inden den om foråret forpupper sig har laven igen skiftet udseende. Her er den mere gulorange med en sort/mørk linje på langs. Stadigvæk behåret og undersiden har en blågrå farve. Her er larven blevet 30-36 mm lang.
- I larvestadier hvor de er mange sammen, kan larverne nogle gange helt afløve dele eller hele værtstræer. Som oftest overlever værtsplanterne dog.
Kilder: danske dagsommerfugle af Michael Stoltze, naturbasen.dk, dansk-natur.dk. Forsidefoto: Niels Lisborg, Sortåret hvidvinge fotograferet i Danmark.
