Krudtfremstilling fra træet tørst?

En læser spørger om det er rigtigt at vores hjemlige, lille træ Tørst (Rhamnus frangula) har været brugt til fremstilling af krudt?

Tørst er et lille træ – i mange tilfælde snarere en busk, der vokser vildt i Danmark. Tørst er nok mest kendt for at være vært for citronsommerfuglens larver. Citronsommerfuglen lægger sine æg på tørst, hvor larverne senere lever af bladene.
Og ja, det er rigtigt at tørst tidligere har været brugt i forbindelse med krudtfremstilling til såkaldt sortkrudt. Ikke kun i Danmark, men mange steder i Europa.

Sortkrudt indeholder trækul, hvor kul fra Tørst blev anset for den bedste kvalitet. En af sortkrudtets sideeffekter er den store rødudvikling i forhold til moderne krudt. Foto: Soldat fra Napoleonstiden/Lukas Pobuda, Dreamstime.com.

Sortkrudt består af ca. 15 % trækul. Trækul fremstillet af tørst blev anset for at været noget af det bedste træ til krudtfremstillingen. Således leverede skovbruget ligefrem træ af tørst til Hærens Krudtværk sidst i 1800-tallet. Trækul af tørst antændes let og kendskabet til denne egenskab går langt tilbage i tiden. I England udførte major William Congreve forsøg med trækullet fra forskellige træsorter og anførte i 1791 at netop tørst var blandt de bedste træsorter til formålet.
/MR

Kilder: Denstoredanske/lex.dk, woodlandtrust.org.uk, ramblingsofanaturalist.blogspot.com. Forsidefoto: Tørst/NaturGrafik.dk.

Lignende artikler

Lignende artikler

SENESTE FRA NATURGUIDE.DK

UGENS MEST LÆSTE

Naturvejleder