Antallet af stjerner i universet er ufatteligt stort og tæller mange milliarder stjerner! Astronomer har for flere år siden beregnet at der er flere stjerner i universet end der er sandkorn på jordens strande, hvilket i sig selv er ufatteligt når man tænker at blot en kubikmeter sand indeholder 10.000.000.000 sandkorn.
Australske astronomer rettede nogle af verdens kraftigste teleskoper mod en stor samling stjerner i et område af universet relativt tæt på Jorden. Her målte astronomerne områdets samlede lysintensitet og vurderede ud fra lyset, hvor mange stjerner området indeholder. Ud fra denne måling og sammenholdt med universets samlede lysudstråling kunne de australske astronomer beregne et cirkatal for det samlede antal stjerner i rummet. Men kun i det synlige univers. Resultatet angiver mellem 10.000.000.000.000.000.000.000 og 100.000.000.000.000.000.000.000 eller 1022 til 1023 stjerner i det observerbare univers. Det egentlige antal stjerner, der ligger udenfor teleskopernes rækkevidde kan være meget større.
En stjerne er en glødende kugle af plasma. Den nærmeste stjerne i forhold til Jorden er som bekendt Solen.
Videnskabsmediet Videnskab.dk bad fornylig en dansk astrofysiker om at efterprøve påstanden om der vitterligt er flere stjerner i universet end der er sandkorn på jordens strande. Resultatet bekræftede den gamle astronomiske påstand. Der er flere stjerner end sandkorn på jordens strande!
Kilder: illvid.dk, videnskab.dk, natgeo.com, wikipedia.