Skovhornuglen bliver social om vinteren!

Skovhornuglen med de lange fjerører. Foto: Kamahele CC BY-SA 3,0, Wikimedia.

Danmarks mest udbredte ugleart er skovhornuglen. Om vinteren kan flere individer samle sig sammen i dagtimerne og mange vender tilbage til samme sted år efter år.

En god flyver.

Skovhornuglen (Asio otus) er ikke kun den mest udbredte ugleart vi har i Danmark, men det er også en ret almindelig ynglefugl herhjemme. På nogle af de mindre øer er det endda den eneste ugleart som er repræsenteret. Det skyldes flere faktorer. For det første er skovhornuglen ikke bange for at flyve over større vandområder, men på mange af de små øer er der ofte også gode livsbetingelser for uglen. Det være sig i form af strandenge, småskove og græsningsarealer.

Skovhornuglen flyver gerne over længere afstande, også over vådområder. Foto: Körvukräts Toiduotsingul CC BY-SA 3,0, wikimedia
Nataktiv og vintersocial.
Om vinteren kan man finde flere skovhornugler sammen. Foto: Stebunik CC BY 3,0, Wikimedia

Til trods for at skovhornuglen er den mest udbredte ugleart herhjemme, er det ikke meget man ser til den. Det er der flere årsager til. Som de fleste ugler er den nataktiv – modsat mosehornuglen som den kan forveksles med.
I yngletiden lever den skjult og finder føde i åbne områder som sjældent forstyrres af mennesker. Om dagen sidder den oftest gemt væk i en trækrone eller stor busk for så når skumringen kalder, at flyve ud på jagt.

Et af de tidspunkter hvor man nemmest kan få skovhornuglen at se er om vinteren. Her bliver den hjemlige bestand udvidet med skovhornugler nordfra. I vinterhalvåret lever uglen meget socialt væk. Det er ikke unormalt, at grupper på 5-20 individer, ja helt op til 100, er samlet i dagtimerne ofte i samme træ eller fordelt på få træer. Hvis der ikke sker væsentlige ændringer på lokaliteten, kan uglerne vende tilbage til samme sted år efter år.

Unger af skovhornuglen som er en almindelig ynglefugl i Danmark. Foto: Alpo Roikola CC BY 3,0, Wikimedia
Fjender blandt store rovfugle.

Skovhornuglens føde består for størstedelen af mus, men også fugle, insekter og insektædere som eksempelvis muldvarpen står på menuen. Men selv om skovhornuglen er en rovfugl har den også fjender. En hel del endda. En af dem er Stor hornugle som ikke holder sig tilbage for at dræbe andre uglearter. En ringmærket skovhornugle fra Danmark blev således fundet som bytte i en rede hos Stor hornugle i Finland.
Duehøgen tager også sin andel af skovhornugler.  Uglens største risiko er mennesker. Den mest hyppigste kendte dødsårsag er trafikdrab, men dræning og opdyrkning af udyrkede områder forringer fødemulighederne og påvirker dermed også bestanden.

Skovhornugle på vagt med de karakteristiske gulorange øjne. Foto: Martin Mecnarowski CC BY-SA 3,0, Wikimedia
Vidste du;

At skovhornuglen tidligere var kendt under navne som Almindelig hornugle og Lille hornugle?

At skovhornuglen ikke selv bygger deres reder, men gerne overtager f.eks. kragereder eller lignende?

At der hvert år dræbes mange skovhornugler herhjemme i trafikken?

At skovhornuglen forsvarer sine unger ved at forsøge at skræmme fjenden væk? Virker det ikke kan uglen finde på at kaste sig ned på jorden for at spille syg med blafrende vinger for at bortlede fjenden.

At skovhornuglen kan blive op til 17 år gammel?

Fakta om Skovhornuglen:
  • Skovhornuglen er 35-37 cm lang og har et vingefang på 84 – 100 cm.
  • Den har gulorange øjne og lange spidse fjerøre.
  • Vægten varierer fra 210 g til 330 g. Hunnen er størst.
  • Uglen får et kuld unger om året som oftest består af 3-5 æg.
  • Uglen yngler gerne i åben skov og i granplantager.

MR/

Kilder: Fuglene i Danmark af Hans Meltofte m.fl. fra Gyldendal, Danmarks ugler af Jørgen Terp Laursen fra Apollo Boks, dof.dk, fugleognatur.dk. Featured billede: Artur Mikokalewski CC BY-SA 3,0, Wikimedia.

Seneste fra Naturmagasinet

Ugens mest læste

Aktuelt i naturen

Fra arkivet...