Lær at skelne engflåten fra skovflåten

Engflåten (dermacentor reticulatus) blev fundet for første gang i Danmark i begyndelsen af 2017. Foto: Rene Bødker, DTU Veterinærinstituttet.

Ny flåtart – engflåten, er kommet til Danmark

Engflåten (Dermacentor Reticulatus) har i de senere år bredt sig hastigt i hele Europa. I 2015 blev engflåten fundet i Tyskland og Østrig. Engflåten er også nået til Holland, hvor den har spredt sig i landet. Fund meldes også fra England.
Det var således ikke uventet at Engflåten i 2017 blev fundet i Danmark. En guldsjakal, der blev skudt af en jæger, blev undersøgt af DTU Veterinærinstituttet – og her gjorde man landets første fund af engflåten. Faktisk hele 21 af slagsen havde ladet sig transportere af guldsjakalen over grænsen.

Annonce

Er større end skovflåten.
Engflåten er større end skovflåten, men har ligesom skovflåten flere vækststadier – og som navnet angiver, opholder engflåten sig gerne i åbent terræn, hvor skovflåten foretrækker miljøet i skove og høj vegetation, hvor der er højere luftfugtighed.

Lær at skelne mellem engflåt og skovflåt. 
Den nye engflåt kan overføre nogle andre sygdomme end dem vi kender fra skovflåten. Infektioner og følgesygdomme skal behandles forskelligt afhængigt af om det er fra bid af skovflåt eller engflåt. Selvom engflåten endnu ikke er udbredt herhjemme endnu, skal danskerne (ikke mindst lægerne og friluftsfolket) altså til at lære at skelne de to arter.

Danskerne skal lære en ny flåtart at kende. Engflåten til venstre og den almindelige skovflåt til højre. Foto: Reiner Altenkamp, CC BY 2.0 og H. Krist, CC BY 3.0, Wikipedia. Baggrund: NaturGrafik.dk.
Engflåt, der betragtes af en skovmyre. Engflåten kendes fra skovflåten på kroppens mønster af lyse tegninger. Foto: Yakovlev Alexey, Wikipedia.

Bid kan give hudinfektioner og sorte sår hos mennesker.
Engflåten kan ofte bære bakterien Rickettsia Raoultii, der kan give infektioner i huden. Bakterien kan resultere i mørke eller sorte sort sår i møntstørrelse omkring bidstedet, da vævet omkring bidstedet dør. Engflåten kan også bære på parasitten Babesia Canis, som også kaldes for hundemalaria. Som hos malaria rammes de røde blodlegemer. For hunde kan sygdommen være ret alvorlig – og ende med dødelig udgang. I 2016 blev det østlige England, nær Essex, plaget af hundemalaria – overført fra engflåten. En stort antal hunde blev syge og flere døde af den farlige bakterie.

Særdeles hårdfør med evne til hurtig spredning.
Engflåten er ganske hårdfør. Den kan overleve under vand i flere måneder og er ret kulderesistent i forhold til mange andre flåt-arter. Befrugtede hun-flåter lader sig falde til jorden efter at have suget blod af deres vært. Her lægges mellem 3.000-7.200 æg, som engflåten dækker med et sekret, der beskytter æggene mod udtørring. Den nye generation af eng-flåtlarver klækker fra æggene i løbet af 12-19 dage. Trods navnet “larve” ligner den blot en miniudgave af den voksne flåt – dog kun med 6 ben. Cyklussen fra larve til nymfe og voksen flåt kan under gunstige forhold ske indenfor et år.
/MR

Kilder: parasitesandvectors.biomedcentral.com, DTU Veterinærinstituttet, dr.dk, nyheder.tv2.dk.

Annonce