Skorpioner i Danmark?

Små skorpioner kan tilsyneladende bo i danske huse. Fund gjort ved Randers.

Danmark fik i 2012 en ny verdensrekord, hvor Danmark blev hjemsted for en lille bestand af frie skorpioner og er dermed det nordligste sted i verden, hvor det er observeret.

Skorpionerne kan normalt ikke overleve i vores kolde klima, men denne bestand har klaret sig ved hjælp af gulvvarme i et hjem i Randers. Her har de været siden 1995. Man mener, at det er en gravid hunskorpion som er kommet med hjem i baggagen fra en ferie sydpå, som har startet bestanden. En skorpion føder et sted mellem 25-50 levende unger, så der er rig mulighed for at starte en bestand, på trods af risikoen for indavl.

De små, “danske” skorpioner måler kun 4-5 cm og er ikke farlige for mennesker. Skulle man blive stokket af skorpionens halebrod, er det ikke farligere end et hvepsestik. Foto: Niels Lisborg/NaturGrafik.

De ny opdagede skorpioner er 4-5 cm lange og ikke farlige for mennesker. Hvis man er så uheldig at blive stukket af en af dem svarer det til, at man bliver stukket af en hveps.
Skorpionen er et meget sky rovdyr der kommer frem når det er mørkt. De spiser blandt andet sølvkræ, edderkopper, bænkebidere og andre små insekter.

Skorpioner i Danmark i fremtiden?

Skorpion fra Italien (Euscorpius italicus). Foto: Andrea Mangoni/Dreamstime.

I England har skorpionarten “yellow-tailed scorpion” (Euscorpius flavicaudis) levet på øen Isle of Sheppy i over 150 år. Bestanden estimeres at tælle over 10.000 individer. Det er ikke usandsynligt at denne art også på sigt vil forekomme i Danmark.

Der meldes af og til om fund af skorpioner i Danmark, der typisk er kommet ind med varetransport, men formentlig også tilfældigt indslæbt via turisters rejsebagage. NaturGuide.dk modtager gerne beretning fra læsere om fund af skorpioner. Indtil videre kendes mindst tre arter som tilfældigt indslæbte i Danmark: Euscorpius carpathicusEuscorpius flavicaudis og Euscorpius italicus.
/MR

Kilde: videnskab.dk, DR, Berlingske, Allearter.dk. Featured foto: Niels Lisborg/skorpion fra Kroatien.

Seneste fra Naturmagasinet

Ugens mest læste

Aktuelt i naturen

Fra arkivet...