Rørskoven er som naturtype vidt udbredt i Danmark. Nogle steder som mindre bræmmer langs søer og fjordarme. Andre steder som næsten uendelige strækninger som i fuglereservatet Vejlerne, der rummer ikke bare Danmarks, men også Skandinaviens største, samlede rørskovsområde på henved et par tusinde hektar.
Her holder en helt særlig fugl til: skægmejsen, Panurus biarmicus. En langhalet mejselignende fugl, der hører til papegøjemejserne, der tæller 19 arter af timaliefamilien, der primært lever i Asien.
Fuglens danske navn kommer af hannens prægtige sorte ”skæg”.
Svært ved at klare en kold, dansk vinter.
Skægmejsen er som ingen andre danske fugle. Egentligt er skægmejsen slet ikke egnet til den danske vinter. Den tilhører en subtropisk og tropisk artsgruppe, hvor fjerdragten ikke er udviklet til at modstå kolde, danske vintre. Skægmejserne har ikke et varmt lag dun under fjerene som de fleste andre nordiske fugle. I stedet søger de ly i den tætteste, urørte del af rørskoven, hvor vinden er mest nådig. Alligevel dør de danske skægmejser som fluer når landet rammes af en hård vinter – og bestanden af rørskovens eksotiske papegøjemejser slås hårdt tilbage.
Kan nå at blive både forældre og bedsteforældre på samme sommer.
De fugle der klarer skærene – og overlever på frøene fra rørskovens tagrør, har til gengæld en helt utrolig evne til at reproducere sig. Allerede 3½ uge efter at hunnen har lagt hendes 5-7 æg, flyver ungekuldet fra reden og forældreparret kan begynde på endnu et kuld. I særligt gode år kan et skægmejsepar klare op til tre kuld på en ynglesæson. Skægmejsen kan, som en af de få arter, nå at blive forældre og bedsteforældre på samme sommer. Skægmejsens unger fra første kuld når nemlig at blive kønsmodne samme sommer og kan således selv få unger i samme yngleperiode.
/JN
Kilder: Dof.dk, Wikipedia.
