Mejserne – kend din mejse

Mange kender mejserne fra foderbrættet. Her kan du blive klogere på den særlige gruppe af fugle. Lær at kende forskel på de forskellige arter af mejser du kan møde derude.

GALLERI:

Snydemejser.

Mejserne er små livlige fugle som findes over det meste af landet både sommer og vinter. Mange kender allerede nogle af arterne fra foderbrættet, men også en tur i skoven, løv- eller nåleskov, byder næsten altid på mejsegaranti.

Skægmejsen er ikke en rigtig mejse trods det danske navn, men en mejselignende spurvefugl. Den tilhører sin helt egen familie. Foto: Jiri-Fejhl, Dreamstime

På verdensplan findes der 67 arter af mejser. I Danmark har vi dog kun 6 forskellige arter. Derudover er der en del arter som benytter sig af navnet mejse, men som faktisk slet ikke er mejser, ja man kan nærmest kalde dem for snydemejser. Det drejer sig eksempelvis om halemejsen, spætmejsen eller skægmejsen. De hører alle til deres egne familier.

Vidste du, at redekasser ofte foretrækkes frem for naturlige redehuller? Det skyldes bl.a. den store konkurrence, der er om de få naturlige redehuller herhjemme, men også at redekasserne ofte er af en bedre kvalitet og ungerne her ofte er bedre beskyttet mod fjender.

Mejsetog

Begrebet “mejsetog” dækker over de store flokke af mejser der udenfor ynglesæsonen ofte sammen drager igennem skovene efter mad. Måske burde det ikke hedde mejsetog, men blot fugletog, da der ofte også er andre fugle med i flokken. Hvilke fugle der samles er lidt afhængig af, om det er en løvskov eller en nåleskov. I løvskoven er det gerne blåmejse, musvit og sumpmejse der holder sammen.
I nåleskoven finder vi også musvit, men det er sammen med fyrremejse, topmejse og sortmejse. Her slutter den lille fuglekonge sig ofte sammen med mejserne.

De fleste mejser kommer gerne til foderbrættet. Her er det en musvit. Foto: Andreaobzerova, Dreamstime

Det er nu ikke altid fryd og gammen i fugleflokkene. For selv om at de holder sammen på tværs af arter, er de stadigvæk benhårde konkurrenter når det kommer til føden. De største fugle bestemmer mest imens de mindste fugle fortrænges til de yderste grene, hvor de er mere udsatte for rovdyr. Når de små mejser stadigvæk ønsker at være en del af den store brogede flok, skyldes det, at flere øjne er bedre end få, når det kommer til at få øje på eventuelle fjender.

Musvit

Musvitten er den største og nok mest kendte af vores mejsearter og det er da også en af de talrigeste fugle vi har i Danmark. Den er letgenkendelig med sit sorte og hvide hoved, den grønlige ryg og den gule underside. På brystet har den en sort længdestribe. Længdestriben er bredest hos hannen. Den findes i stort set alle biotoper, som skove (både løv- og nåleskov), parker og haver, men dens kernebiotop er gammel løvskov med masser af naturlige redepladser.

Musvitten har en stor tilpasningsevne. I kraft af mangel på naturlige redepladser benyttes alt fra opsatte redekasser, huller i mure, spættehuller eller hvad der lige er tilgængeligt i det aktuelle område. Når det kommer til føden er musvitten både tilpasningsdygtig og lærenem. Og føden søger musvitten ikke kun i træerne, men ofte også på jorden. Eksempelvis har man tidligere set musvitter hakke hul på kapslerne på mælkeflasker (dengang mælken blev leveret i flasker) for at komme ned til mælken og de andre mejser omkring har kigget med og efterfølgende lært metoden.

Musvitten er den største af mejsearterne vi har herhjemme. Foto: Wkruck, Dreamstime

Når det kommer til fødevalg er det også et bredt repertoire der står på menuen. Alt fra frø til insekter, fedt og kød. Man har sågar observeret musvitter som er blevet til deciderede rovfugle, hvor de angriber andre fugle og efterfølgende spiser dem. Når musvitten bliver til rovfugl er dog ikke noget der ses ofte.

Der er en hakkeorden hos musvitterne, hvor de hanner med bredest længdestribe og guleste bryst dominerer. Herefter kommer hunnerne og til sidst ungfuglene. Udenfor ynglesæsonen er det ofte de unge i flokken der får tildelt de yderste og mest risikofyldte pladser i træerne eller må vente på foderbrættet til de gamle er færdige. Men nogle gange narrer de unge fugle de gamle. Det er lidt som “ulven kommer”. For normalt når der er farer på færde så udsender musvitterne et alarmkald så hele flokken kan komme i skjul. Men det hænder, sikkert pga. sult, at en af ungfugle udsender et falsk alarmkald. Derved flygter alle fuglene i skjul undtagen ungfuglen som så får mulighed for lige at snuppe lidt mad inden resten af flokken er tilbage.

Vidste du, at mejser udgør en stor del af menuen hos mange ugler og andre rovfugle?

Om foråret etablerer hannerne deres territorium ved hjælp af sang. Musvitten har som en del andre arter flere forskellige kald og sange. Det er dog ikke alle hanner der har lige stort repertoire og de hanner, der kan synge flest forskellige sange er de mest populære hos hunnerne.

FAKTA:

Musvitten er 13-15 cm og får 1-2 kuld unger om året. Hvert kuld har 7-12 æg.

Blåmejse

Den lille blåmejse er nok den smukkeste af vores mejser med sine flotte blå halefjer, blå vinger og blå kalot. Blåmejsen holder til i løvskove men er også en fast gæst i mange haver og parker. Ud over musvitten er det nok en af vores mest almindelige mejser.
De blå farver er ikke kun smukke for os mennesker, men de kan noget helt specielt. De har nemlig en stærk refleksion af ultraviolet som kan ses af blåmejser, men ikke af mennesker. Hannerne har en mere intens farve end hunnerne og de hanner der har stærkest ultraviolet farve er de mest populære hos hunnerne.

Blåmejsen er mindre end eksempelvis musvitten og kan derfor benytte de helt små redehuller som musvitten har svært ved at komme ind i. Foto: Ian Redding, Dreamstime.

Blåmejsen har det største kuld unger af alle mejserne. Helt op til 18 æg per kuld. Den yngler tidligt i foråret for at komme først til føden som den konkurrerer om med musvitten. Her har blåmejsen en fordel da musvitten først yngler lidt senere.

Hvor blåmejsen vinder lidt over musvitten om foråret ved at yngle først så vinder musvitten om efteråret ved at være størst og stærkest.
Den største begrænsningsfaktor for blåmejsen er, som hos de fleste mejser, manglen på redehuller.
I yngletiden er blåmejsen en standfugl, men udenfor yngletiden føler de gerne med i mejsetog gennem skoven.

FAKTA:

Blåmejsen er 10-12 cm og får 1-2 kuld unger om året. Hvert kuld kan have op til 10-18 æg.

Topmejse

Topmejsen holder til i nåleskoven og helst i ældre nåleskov. Det er en meget genkendelig mejse med sin sorte og hvide lange fjer på toppen af hovedet. Kroppen er gråbrun, lysest på undersiden. Hovedet er mest hvidt med sorte striber og en sort krans om halsen.

Topmejsen holder primært til i ældre nåleskov. Foto: Jordi Jornet, Dreamstime

Topmejsen adskiller sig fra de andre mejser på flere områder. Den benytter sig sjældent af redekasser, men hakker gerne sit eget redehul i en gammel træstamme eller mørnet stub.
Topmejsen har det mindste kuld af alle danske mejsearter, men til gengæld med en lav dødelighed.
Topmejsen har også et meget større territorie end andre mejser og kræver derfor mere plads. Territoriet forsvares af parret – også udenfor yngletiden. Hen på efteråret begynder topmejserne at hamstre vinterforråd som gemmes indenfor deres område i små sprækker eller lignende. Steder som kun det par, der bor i territoriet kender til.

FAKTA:

Topmejsen måler 10-12 cm og den får 1-2 kuld unger om året. Hvert kuld kan have 6-10 æg.

Vidste du, at det kun er hunnen hos mejserne der står for redebygningen og udrugningen af de mange æg? Hannen hjælper dog til med at fodre ungerne samt hente mad til hunnen når hun ruger.

Sumpmejse

Sumpmejsen blev tidligere kaldt hampmejse og gråmejse. Sidstnævnte passer fint med den gråbrune krop. Sumpmejsen ligner meget fyrremejsen. På hovedet har sumpmejsen en sort, nærmest glinsende kalot modsat fyrremejsen, hvor kalotten er mere mat. Hos fyrremejsen er den sorte hageplet ofte lidt større end hos sumpmejsen. Arterne skelnes bedst på deres stemmer.
Fyrremejsen er stadig relativ sjælden i Danmark modsat sumpmejsen, der er almindelig i det meste af landet. Sumpmejsen mangler dog på de fleste af øerne. Den er en udpræget standfugl, der helst ikke passerer selv mindre vandområder.

Sumpmejsen forveksles ofte med fyrremejsen. Sumpmejsen har dog en mere skinnende kalot og så kan man høre forskel på kaldet. Foto: Miroslav Hlavko, Dreamstime

Sumpmejsen er en udpræget løvskovsfugl, men forekommer også i haver og parker. Den benytter sig, som mange andre mejser, gerne af opsatte redekasser, men hvis situationen skulle opstå, at der hverken er redekasser, naturligt redehuller eller et forladt spættebo, så kan den lille fugl, på samme måde som topmejsen, selv lave redehullet.
Sumpmejsen har en god hukommelse, hvilket er en stor fordel når der skal hamstres til vinterdepoterne. Sumpmejsen kan samle hundredevis af frø i løbet af efteråret og gemme dem mange forskellige steder og alligevel finde de fleste af stederne igen.

FAKTA:

Sumpmejsen er 11-13 cm og den får 1 kuld unger om året. Hvert kuld kan have 7-10 æg.

Fyrremejse

Fyrremejsen er en relativ ny art i Danmark, men i dag kan den lille grålig mejse opleves flere steder, dog hyppigst i det sydlige Jylland. Fyrremejsen kan, som beskrevet ovenfor, være svær at adskille fra sumpmejsen, men fyrremejsen har en mere mat hætte og lidt større hageplet. Dertil kommer et lyst felt på vingen. Det bedste kendetegn er dog kaldet. Et ti-ti-tææ-tææ hvor dens sang er mere blød og nærmest vemodigt.

Fyrremejsen kendes bedst fra sumpmejsen på kaldet men kalotten hos fyrremejsen er også mere mat end hos sumpmejsen. Foto: Dmitry Potashkin, Dreamstime 

Man skulle tro, at fyrremejsen kun holdt til i nåleskov, men det er ikke tilfældet. Den optræder i alle typer skov, gerne med birke- eller pilekrat modsat sumpmejsen, der kun findes i løvskove. I de løvskove, hvor der er sumpmejser er der sjældent fyrremejser, da de bliver fortrængt af sumpmejsen.
Fyrremejsen optræder i to underarter – en sydlig fyrremejse, der også kaldes pilemejse, er indvandret i Sønderjylland som ynglefugl og en nordlig fyrremejse som er fra Sverige og har ynglet i Nordsjælland. Navnet fyrremejse passer bedst på den nordlige underart, hvor i mod den sydlige underart, pilemejsen, gerne findes i løvskov.

FAKTA:

Fyrremejsen er 12-13 cm og får et kuld unger om året. I hvert kuld er der 6-9 æg.

Sortmejse

Den lille sortmejse er nem at kende med sit sorte hoved, hvide kinder og den hvide plet i nakken. Kroppen er lysbrun på undersiden og grålig på oversiden.
Sortmejsen er knyttet til nåleskov og indvandrede til Danmark i takt med at vi i skovbruget plantede mere gran og fyr. Sortmejsen kan af og til opleves i haver og parker. Her kan den være en stor oplevelse da mange sortmejser ikke er særligt sky overfor mennesker. Ofte kan man komme helt tæt på dem med kun få meters afstand.

Sortmejsen kan bl.a. genkendes på sin hvide plet i nakken. Foto: Ondřej Prosický, Dreamstime

Sortmejsen er en standfugl, men udenfor ynglesæsonen deltager de gerne i skovenes mejsetog. Her finder man de små mejser ude på de yderste grene sammen med fuglekongerne, hvor de samler forråd. De hamster nemlig ligesom sumpmejserne. Det være frø fra kogler eller insekter de maser til mos med deres næb. De små fugle har brug for en del føde i vinterhalvåret, hvor føden ellers kan være knap. Faktisk så bruger sortmejsen ni tiendedele af de lyse timer i vinterhalvåret på at finde føde.
Sortmejsen skiller sig også lidt ud når det kommer til bygge rede. Den lille fugl foretrækker gamle nåletræskove med naturlige redehuller, men selv i nyere skove finder man sortmejser, der yngler. Her laves reden bare under en træstub, en mør stamme eller sågar i gamle musehuller.

FAKTA:

Sortmejsen er 10-11 cm og får 1-2 kuld under om året. Den lægger 7-10 æg per kuld.

Featured billede: Sortmejse af Ondřej Prosický, Dreamstime

Kilde: dofbasen.dk, Politikken store fuglebog af Tommy Dybbro, Fuglene i Danmark af Hans Meltofte og Jon Fjeldså.

ANNONCE

Seneste artikler

ANNONCE

Læs også...