Sjælden sydamerikansk fisk i Øresund

Lignende artikler

Piratfisk i Øresund?

Foto: Wikipedia.
Foto: Wikipedia.

Da et par lystfiskere fornylig var ude og tilse deres åleruser ved Sandholm i Øresund fik de en uventet gæst med op blandt ål og aborrer. Ved første øjekast lignede det en piratfisk med rød bug og store tænder, men fiskerne fik senere artsbestemt den sjældne gæst til en pacu af eksperter fra Naturhistorisk Museum.
Pacuen er nært beslægtet med piratfisken, men den er udpræget vegetar, selvom den sagtens kan bide fra sig. Fisken, der stammer fra Sydamerika sælges rundt om i verden til private akvarier som en ”vegetar piratfisk” På trods af navnet har flere akvarieejere oplevet at blive bidt af pacuens skarpe tænder.

Formentlig udsat fra et privat akvarium
Lars Skou Olsen, kurator og afdelingsleder på akvariet Den Blå Planet vurderer, at der formentlig er tale om, at nogen har tømt deres akvarium i en nærliggende å inden ferien, og at pacuen så er fortsat ud i Øresunds brakke vand. Kun en enkelt gang tidligere er der blevet fanget en pacu i Europa. Det var i 2002, hvor en lystfisker fik en på krogen nær et kraftværk ved Odra-floden i Polen.

Kilder: Den Blå Planet, Wikipedia.

ANNONCE
Annonce

Seneste artikler

ANNONCE
Deaktivér venligst din Adblocker
Kære læser!
NaturGuide.dk er et 100% gratis magasin med nu over 1300 gratis artikler til dig. Det kan vi kun levere, hvis vores annoncører må vise annoncer. Til gengæld lover vi, at vi ikke generer dig med blinkende, larmende reklamer.
10 % af vores annonce-provenu donerer vi til naturbevarelse. 
Hjælp os med at hjælpe - og deaktivér din adblocker for NaturGuide.dk.

På forhånd tak.
Close