To rottearter i Danmark
Den sorte rotte (Rattus rattus) og den brune rotte (Rattus norvegicus).
Der findes over 400 forskellige arter af rotter, men dog kun to herhjemme i Danmark: Den sorte rotte (også kaldet skibsrotte, husrotte eller pestrotte) og den brune rotte (også kaldet vandrerotten). Rotten er en gnaver og den største art i Danmark når vi taler om ægte mus.
Den brune rotte er langt den almindeligste rotte, men i nogle havnebyer kan man stadig møde den sorte rotte. Det var den sorte rotte som først var udbredt i Europa og Danmark og den blev i middelalderen mistænkt for at sprede pest. Med tiden er den sorte rotte dog mere eller mindre blevet udkonkurreret af den større og mere aggressive brune rotte. Begge arter kommer oprindeligt fra det sydlige Østasien.
De to arter er meget forskellige på flere punkter, blandt andet er den brune rotte en meget dygtig svømmer, hvor den sorte rotte til gengæld er formidabel til at klatre. Den sorte rottes hale er længere end dens krop hvor det er lige omvendt ved den brune rotte.
Yngler som rotter!
Yngler som rotter er et udtryk som de fleste kender. Det henviser til, at rotten er kendt for sin gode formeringevne. Rotter kan formere sig hele året og med en drægtighedperiode på kun 22 dage og et kuld unger på ofte 7-8 styk, forstår man godt hvor udtrykket kommer fra. Faktorer som hunrottens alder og vægt spiller dog en rolle. Yngre rotter får eksempelvis ikke så mange unger som ældre. Årstiden har også betydning, da rotterne ikke formerer sig så ofte om vinteren. Faktisk adskiller rottens formeringsevne sig ikke meget fra andre gnaveres.
Vidste du, at rotter er kræsne?
Rotten kan spise alt, men som udgangspunkt spiser den kun mad som den kender. Den foretrækker kornprodukter, men holder sig heller ikke tilbage for at tage fugle eller mindre pattedyr. Affald står også på menuen. En af måderne, hvorpå rotten identificerer om fødevarer er sikre at spise er, når den møder en anden rotte. Rotterne hilser ved at snuse til hinanden og kan derved lugte, ikke bare om de kender den anden, men også hvad den anden har spist for nyligt. Hvis en anden rotte har spist noget uden at blive syg, så er det sikkert at spise.
Mange vil nok blive overrasket når de hører, at rotten faktisk har en eminent smagssans. Den udkonkurrerer også mennesket. Eksempelvis kan den smage tilsætningsstoffer som er fortyndet 100.000 gange. Andre sanser som lugte- og høresanserne er også højt udviklede.
FAKTA – DEN BRUNE ROTTE
Kropslængde: 21-29 cm + hale 17-23 cm
Vægt: Hunner: 200-300 gram, hanner 250-500 gram
Formering: 4-8 unger pr kuld. 5-7 kuld om året.
Udbredelse: Det meste af verden.
FAKTA – DEN SORTE ROTTE
Kropslængde: 15-23 cm + hale 18-25 cm.
Vægt: Hunner: 100-150 gram, hanner 125-250 gram.
Formering: 4-8 unger pr kuld. 5-7 kuld om året.
Udbredelse: Det meste af verden, dog meget sjælden i Danmark.
Skadedyr eller nyttedyr?
De fleste vil nok mene, at rotten er et skadedyr og den er da også fredløs herhjemme. Ifølge miljøloven har kommunerne pligt til at bekæmpe den. En af årsagerne til den status er, at rotten kan sprede sygdomme til andre dyr og mennesker. Eksempelvis var det den sorte rotte som bragte den frygtede pest til Europa i 1300 tallet. I dag er det ikke pest man frygter, men andre sygdomme blandt andet den farlige Weils syge og mund- og klovsyge.
Det at rotten er kræsen og har en fantastisk evne til at tilpasse sig er en af grundene til, at den er så svær at bekæmpe. Rotten har ligefrem udviklet resistens overfor nogle gifte.
Ikke alle ser rotten som skadedyr. Nogle mener ligefrem, at de er nyttedyr. Rotter benyttes nemlig, sammen med mus, i stor grad i laboratorier som led i forskningsforsøg. Rotter er særlig egnet på grund af deres høje intelligens samt deres evne til at få de samme sygdomme som os mennesker.
Derudover er der også dem som er helt vilde med rotter og holder dem som kæledyr. Tamrotterne som de hedder, er fremavlet i fangeskab og bliver også brugt som føde til andre dyr, f.eks. slanger. Tamrotten tilhører arten af den brune rotte.
Kilder: Wikipedia, Pattedyr i farver, Politikens forlag, Danmarks Pattedyr/Bent Muus, Gyldendal.
