Rød hestehov – en nyttig pestilensurt!

Rød hestehov blev indført i middelalderen til klostre og herregårdshaver og er historisk anvendt som lægeplante blandt andet mod pest. I dag er den uønsket og betragtes som invasiv.

Pestilensurt – forebyggelse mod pest.
Tidligere blev Rød hestehov (Petasites hybridus) også kaldt for pestilensurt. Det skyldes, at planten blandt andet blev brugt til behandling og forebyggelse af pest. De store blade blev knust og brugt mod pestbylder. For at forhindre smitte af den frygtede pest, lavede man en balsam af urter af Rød hestehov og olie som blev smurt i næseborene og på tindingerne.
Tidligere blev udtræk af roden anvendt mod gigt og helt op til 1940’erne har det været muligt, at købe te af hestehov mod leddegigt. Bladene har blandt andet været benyttet mod udslæt.

Nutidig lægeplante.
Selv den dag i dag bruges jordstænglen og bladene fra Rød hestehov som lægeplante. Blandt andet viser en række kliniske forsøg, at ekstrakt af Rød hestehov har vist sig effektiv som forebyggede mod migræneanfald. Bladekstrakt af planten har vist sig at have samme effekt mod høfeber som visse antihistaminer. Roden har desuden vist sig gunstig mod astma.
Jordstænglen anvendes i dag endvidere mod nyre- og blæresten.
Det er dog ikke tilladt, at sælge Rød hestehov som lægeplante i helsekostforretningerne i Danmark. Det skyldes, at indholdet af visse giftstoffer i planten i for høje doser er kræftfremkaldende og giftige for leveren. Planten kræver nemlig en del forarbejdning inden brug.

Hannerne dominerer.
Rød hestehov er tvebo. Det vil sige, at planten kun bærer enten hanblomster eller hunblomster. I Danmark er det fortrinsvis hanblomster vi ser med de rødlige blomster. Hunblomsterne er mindre og gråhvide. De fleste eksemplarer af planten i Danmark formerer sig vegetativt. Det vil sige, ved spredning af kraftige jordstængler. Det er også derfor, at den nu bekæmpes flere steder. Planten var forvildet langs søbreder og diger allerede i 1600'tallet og netop dens evne til at danne store bestande som skygger anden vegetation væk, kan være skyld i jorderosion langs vandløb når planten er visnet væk. Det latinske navn er afledt af græsk petasos som betyder ”bredskygget hat”. Et passende navn, da grundbladene kan blive op til 70 cm i diameter og bladstilken kan, hvis den gror fugtigt og i læ, blive op mod 2 meter høj.

Vidste du;

• At planten kan anvendes til plantefarvning og giver gulgrønne nuancer.
• At Rød hestehov har fået sit navn på grund af bladenes helt specielle form og hanplantens smukke farve.
• At jordstænglen af Rød hestehov indeholder stoffer som anvendes ved behandling af akutte kramper i urinveje og høfeber.
• At Rød hestehovs lillebror hedder følfod. Ved at lave et tværsnit af bladstænglen forstår man hvorfor.
• At det var under skræppeblade, at H.C. Andersen lod den grimme ælling komme til verden. Rød hestehov blev også kaldt for Tordenskræppe.
• At Rød hestehov tidligere blev dyrket som foderplante til vinbjergsnegle.
• At Rød hestehov på engelsk hedder Butterbur. Tidligere brugte man de store blade til at pakke smør ind i (smør hedder butter på engelsk. Den er også blevet kaldt for Devil's hat med henvisning til de stor blade.

MR/

Kilder: Danmarks vilde lægeplanter af Ina Giversen m.fl., Lægeurter ved Spøttrup, Danmarks flora.dk, fugleognatur.dk, videnskab.dk, svana.dk,

Featured foto: Arto Alanenpää Cc BY-SA 3,0, Wikimedia