Rabies, hundegalskab er en frygtet virus, der angriber centralnervesystemet og bevirker, at de inficerede dyr ændrer adfærd. Når først sygdommen er indtrådt kan den ikke helbredes og ender altid dødeligt.
Rabies – også kaldet hundegalskab, skyldes et virus. Klassisk rabies kan ramme rovdyr som ulv, ræv og grævling med flere.
To typer rabies
Rabies – også kaldet hundegalskab, skyldes et virus, som forekommer som enten klassisk rabiesvirus (sylvatisk) hos rovdyr som f.eks. ræve eller som flagermusrabies, der herhjemme er registreret hos sydflagermusen. Sygdommen overføres typisk ved bid, hvor virus forkommer i det syge dyrs spyt. Ved sygdommens udbrud har det overførte virus bevæget sig fra bidstedet via nervebanerne til hjernen, hvor infektionen såfremt den etableres altid er med dødelig udgang. Det kan tage virusset fra få dage til flere måneder at nå fra bidstedet til hjernen. Nogle inficerede flagermus kan tilsyneladende overleve sygdommen.
Flagermus kan smitte hinanden ved deres logier i huler og opholdskvarterer, hvor luften kan være virusholdig, da denne udskilles med flagermusenes urin.
Uhelbredelig og dødelig
I Danmark ses årligt flagermus med rabies, mens den klassiske rabies er sjælden. Begge typer rabies kan ramme både dyr og mennesker og er med rettet frygtet, idet sygdommen er uhelbredelig når først symptomerne viser sig.
Smittede dyr ændrer adfærd
Dyr med rabies ændrer adfærd fordi virus angriber centralnervesystemet. Ræve mister deres naturlige skyhed og kan optræde aggressivt. Smittede flagermus bliver kluntede og dårligere til at flyve og kan dukke op i uvante omgivelser f.eks. ved beboelse og derved skabe kontakt til mennesker. Særligt skal man være opmærksom på flagermus, der er dumpet ned på jorden. Disse flagermus får let kontakt med hunde, børn m.m. Nedfaldne flagermus behøver dog ikke at være syge. Oftest er der blot tale om en stor unge, der endnu ikke har fået helt styr på flyveteknikken. Udmattede flagermus, der ikke har haft held til at finde føde kan finde på at nedsætte deres stofskifte og næsten gå i dvale. Ved brug af handsker kan flagermusen hjælpes i sikkerhed f.eks. op på en gren eller i ly under et tagudhæng. Herfra kan den lettere flyve væk, når den er kommet til kræfter. Er der mistanke om, at dyret er sygt kan man evt. kontakte den lokale fødevareregion eller Naturstyrelsen for råd og vejledning. Der er registreret 17 arter af flagermus i Danmark og de er alle fredet.
Forebyggelse
Heldigvis kan rabies forebygges med vaccine, og selv efter man er blevet bidt findes der som oftest gode muligheder for ved brug af vaccine, at forebygge udvikling af sygdommen. Er man blevet bidt af en ræv, flagermus eller et andet vildt dyr bør man derfor snarest søge læge.
Finder man syge flagermus på jorden bør de håndteres med handsker. Lad alternativt flagermusen ligge og kontakt den lokale fødevareregion eller Naturstyrelsen.
Det er igen værd at bemærke, at nye flagermuseunger ikke sjældent dumper ned på jorden eller rammer ind i en genstand. Denne opførelse behøver ikke at skyldes sygdomstegn, men blot almindelige begyndervanskeligheder for en ung flagermus.
Kilder: Statens Serum Institut, Netdoktor.dk. Featured foto: Grævling viser tænder/NaturGrafik.dk
