Når båden skal gøres vinterklar

Tips til bådfolket
Har du gjort din båd vinterklar? Her er 6 gode råd
.

Af Nana Daugaard

”Der er mange ting i en båd, som ikke tåler frost….”

Sommeren har budt på en god og lang sejlersæson med mange gode sejlerminder. Hvis du har din egen båd, er det tid til at gøre den klar til vinteren, så du også kan nyde sommeren næste år på havet.
Vinterens komme betyder sæsonafslutning for de mange danskere, der hvert år bruger timer på havet – både professionelt og fritidssejlads. Det er afgørende for bådens levetid og de udgifter, man har til bådens vedligeholdelse, at man passer på den – også i den periode, hvor man ikke bruger den. Tjeklister med gode råd er værdifulde for både erfarne sejlere og for nybegyndere. Dansk Sejlunion byder derfor alle gode råd om vinterklargøring af både velkommen.

Carsten Breuning fra Dansk Sejlunion glæder sig over de gode råd, der netop er kommet fra Codans bådforsikring og deler selv ud af sin erfaring: ”Der er mange ting i en båd, som ikke tåler frost. Fx impeller. (gummi eller kunststof rotorhjul i vandpumpe, red) Det er en god ide at afmontere impelleren på både indenbords og udenbords motorer. Personligt skifter jeg dem hvert år, da de kun koster 125 kr.”

Gør din båd klar til vinterens vejr og pausen fra vandet

Mens båden er i vandet:
 – Kontroller skøder, fald og tovværk for slitage og skyld dem grundigt i ferskvand (uden sæbe)
 – Fyld dieseltanken helt op for at undgå kondens og tilsæt konservator for at undgå dieselpest.
 – Afmonter alle skøder og fald, som ikke går gennem mast/bom. Vask dem og læg dem til opbevaring et tørt sted.

Når båden er på land:
 – Spul bunden, mens den er våd. Så er den nemmere at slibe
 – Poler fribord mm. og giv den voks
 – Tjek rorlejer for slør

Kilder: Dansk Sejlunion og Codan

Lignende artikler

Lignende artikler

SENESTE FRA NATURGUIDE.DK

UGENS MEST LÆSTE