Når mosekonen brygger

Mosekonen brygger. Tidligere var det forbundet med overtro når tågedis rullede over landskabet. Man mente at det var mosekonen fra det underjordiske, der bryggede.

Mosekonebryg
Særligt i sensommeren og i det tidlige efterår kan man morgen og aften af og til opleve en tæt tåge, der ligger lavt henover landskabet. Nogle gange kan man ligefrem se, hvordan det ligner damp, der stiger op ad undergrunden. Fra gammel tid er denne tågedannelse blevet betegnet ”mosekonebryg”. Tilbage i den ældste folketro, troede man at mosekonen hørte til de underjordiske og var beslægtet med elverfolket. Når mosekonens bryg stod op over sø og eng kan man af og til opleve, hvordan tågen bølger. Det er elverfolket, der danser, sagde man.
Både elverfolket og mosekonen skulle man tage sig i agt for. Det kunne derfor være sin sag, at bevæge sig gennem den tætte tåge i mosen eller engen.

At stå op en tidlig morgen og gå en tur over engen eller i mosen når mosekonen brygger er en storslået naturoplevelse.
Annonce

Den naturvidenskabelige forklaring
Den videnskabelige forklaring på mosekonebryg er en tåge, der opstår, når vandet i søen eller jordbunden er betydelig varmere end luften over. Når dette er tilfældet, vil vanddamp fra overfladen fortættes til tåge. Mosekonebryg vil derfor ofte kunne opleves på dage med godt vejr. Dels fordi solen i dagtimerne har opvarmet jorden og dels fordi de manglende skyer om natten kan bevirke en køligere luft, da skyerne virker isolerende.
Mosekones bryg har da også været brugt som vejrvarsel. Således sagde man at mosekonebryg varsler godt vejr den følgende dag.

En storslået naturoplevelse.
At stå op en tidlig morgen og gå en tur over engen eller i mosen når mosekonen brygger er en storslået oplevelse. Man kan mærke fugten fra tågen på kinderne og alting tager sig anderledes ud. Skorstene og byggeri i horisonten er udvisket af mosekonens bryg. Man bevæger sig i en anden verden, hvor omgivelserne langsomt toner frem for snart at forsvinde igen. Sanserne er helt på stikkerne sådan en morgen. Prøv det!

Mosekonen kendes ikke kun i Danmark.
Mosekonen er ikke kun kendt i Danmark. I Sverige betegnes hun ”mossakäringen” eller ”bergkäringen” – mosekællingen eller bjergkællingen. I Tyskland kaldes hun ”bergmutter” – bjergmoderen.

Eventyr og fortællinger om mosekonen
I eventyret “Pigen, som trådte på brødet” beskriver H. C. Andersen (1859) malerisk mosekonen og hendes bryggeri.

Pigen, som trådte på brødet
Du har vel hørt om pigen, som trådte på brødet for ikke at smudske sine sko, og hvor ilde det da gik hende. Det er både skrevet og trykt….
…og Inger tog sin bedste stads på og sine nye sko, og hun løftede sine klæder og gik så forsigtig, for at være ren og pæn om fødderne, og det var jo ikke at bebrejde hende! men da hun kom, hvor stien gik over mosegrund og der stod vand og søle et langt stykke vej, så smed hun brødet i sølen, for at træde på det og komme tørskoet over, men i det hun stod med den ene fod på brødet og løftede den anden, sank brødet med hende dybere og dybere, hun blev ganske borte og der var kun at se et sort boblende kær.

om mosekonen ved folk kun det, at når engene om sommeren damper, så er det mosekonen, som brygger…hvert kar stinker, så at menneskene må dåne derved…

Hvor kom hun hen? Hun kom ned til Mosekonen, der brygger. Mosekonen er Faster til elverpigerne, de er bekendte nok, der er skrevet viser om dem, og de er afmalede, men om mosekonen ved folk kun det, at når engene om sommeren damper, så er det mosekonen, som brygger. Ned i hendes bryggeri var det, at Inger sank, og der er ikke til at holde ud længe. Slamkisten er et lyst pragtgemak mod mosekonens bryggeri! hvert kar stinker, så at menneskene må dåne derved, og så står karrene knugende op på hverandre, og er der et sted en lille åbning mellem dem, hvor man kunne klemme sig frem, så kan man det dog ikke for alle de våde skrubtudser og fede snoge, som her filtre sig sammen; her ned sank lille Inger; alt det ækle, levende filteri var så isnende koldt, at hun gøs gennem alle lemmer, ja hun stivnede ved det mer og mer…
Mosekonen var hjemme, bryggeriet blev den dag beset af Fanden og hans oldemor…!

Kilder: dmi.dk, vejenkunstmuseum.dk

Annonce