Med vågevinger på jagt
Kameragrejet ligger klar på bagsædet og vi spejder intenst ud af vinduet mens bilen i rolig fart kører gennem det åbne landskab med enge og marker på begge sider. Vi er taget på fotojagt efter rovfugle, der ofte ses pælesidde langs vejene i det åbne land. Dels fordi det åbne land indbyder falke og musvåger til jagt og dels fordi landevejen gerne kaster ofre fra sig i form af trafikdræbte smådyr, der er lette foræringer for især musvåger og glenter.
Bilen som fotoskjul.
Bilen er et udmærket fotoskjul da de ellers sky rovfugle ikke forbinder bilen med fare på samme måde som gående og cyklende personer.
Vi er ikke kørt langt før vi får øje på den første musvåge. Den sidder på den højeste hegnspæl et stykke ude på engen. For langt væk til et godt billede, men vi holder alligevel ind til siden for at nyde synet et øjeblik. Jeg når dog dårligt at rulle vinduet ned før rovfuglen spreder sine vinger ud og flyver lavt henover terrænet direkte imod os!
Vel kun 20 meter fra os slår fuglen pludselig ned og borer begge fangere dybt ned i en græstue. Der er fangst! Dog mere græs end bytte, men et sted i grebet mellem græs og siv er en mus glemt fast! Musvågen slipper sit tag for at få et renere greb om musen, der straks udnytter situationen og springer for livet. Der udspiller sig en dans på liv og død mellem tuerne, hvor musvågen med udbredte vinger drejer rundt om sig selv imens den igen og igen forsøger at gribe sit paniske offer. Dansen bliver kort. På den åbne, kortgræssede eng er musen prisgivet og snart er vågens skarpe kløer boret dybt ind i den bløde pels. Musvågen letter med sin fangst i næbbet og flyver tilbage til sin siddepæl længere ude på engen.
I aftengløden fra den nedgående sol bliver musen fortæret. Roen er genoprettet på engen og vi starter bilen og kører videre. Det blev måske ikke til nogle super billeder, men en spændende, dramatisk oplevelse fra forreste række til naturens verden, der sætter sammenhængen mellem tilværelsens største temaer på spidsen. Livet og døden.
