“Gritty british soldiers” – hårdføre, engelske soldater, kalder de den i Amerika. I Danmark kalder vi det lille, farverige lav for Lakrød Bægerlav – eller tændstiklav, da den postkasserøde top minder om svovlet på en tændstik. Kigger vi nærmere på lavet gemmer der sig en spændende naturhistorie.
Selv om Lakrød Bægerlav (Cladonia floerkeana), med en højde på kun et par centimeter, hører til i den lave ende i væksternes verden, er den dog alligevel ganske i øjnefaldende. Den kaldes også for tændstiklav, da den røde top faktisk minder om svovlet på en tændstik. I modsætning til de fleste andre bægerlav danner den ikke en skålformet top.
“hårdføre, engelske soldater”
Det postkasserøde sporelag på toppen giver en farverig naturoplevelse – særligt når man møder det lille hårdføre lav i vinterhalvåret, hvor blomster og grønne blade ikke konkurrerer om visuelle farveindtryk.
I Nordamerika kaldes lavet for “gritty british soldiers” – hårdføre, engelske soldater. Sandsynligvis med en tanke til lavets nøjsomme voksesteder og englændernes røde uniformer fra tiden før den amerikanske uafhængighed. I Danmark finder vi oftest Lakrød Bægerlav på de magre heder og hedemoser eller ude på klitheden. Den kan også vokse på gamle, mosbegroede træstubbe fra rydninger i skove og klitplantager.
Hvad er lav?
Lav er en organisme helt for sig selv. Faktisk er lav bygget op af to organismer, der lever sammen til fælles nytte (symbiose). Lav består af en algedel og svampedel. Algedelen kan danne sukkerstoffer ved hjælp af CO2 og vand samt solens energi. Svampedelen får næring fra algen som den også er med til at beskytte.
Lav har ingen rødder
Lav holder sig godt indendørs i stuens tørre og varme klima. I modsætning til planter har lav hverken rødder eller væv, der kan transportere vand. I naturen klarer det nøjsomme lav sig ved at suge væde fra himlens regnbyger eller nattens dug. Af samme årsag har laver udviklet en fantastisk overlevelsesevne. De tåler at tørre ud og først komme til live igen efter flere måneder – endda år – når regnen igen falder.
De fleste arter af laver er meget hårdføre og kan gro, hvor næsten intet andet kan klare sig. Laver kan bogstaveligt vokse på en sten eller på det rene sand. De vokser til gengæld meget langsomt. Mange lavtyper gror som epifytter, dvs. på andre planter, f.eks. på grene og stammer, men lav er ikke snyltere og skader ikke de planter de vokser på.
/NL
Kilder: lichens.lastdragon.org, Naturhistorisk Museum, Aarhus, plante-doktor.dk, Wikipedia.