Lækatten – et af de mindste rovdyr i Danmark.
Lækatten (Mustela erminea) er et af de mindste rovdyr vi har herhjemme kun overgået af bruden (Mustela nivalis) som er lidt mindre. Man kan også nemt tage fejl af de to ude i naturen, da de ligner hinanden meget. Dog er lækatten lidt større, har en sort hale og så skifter den til hvid pels om vinteren i modsætning til bruden. Halen forbliver dog sort hele året. Begge arter betegnes under et for væsler. Væsler er små rovpattedyr af Mustelidae-familien.
Upraktisk at være hvid om vinteren i Danmark.
Det er så spørgsmålet om lækatten bliver ved med at skifte til hvid vinterpels (også kaldet hermelin). I landene syd for os og i England hvor vejret er varmere skifter de nemlig ikke til hvid og i takt med stigende temperaturer og et mildere klima vil det måske også ændre sig herhjemme. Med de grønne, danske vintre er det faktisk ikke ret smart at være klædt i lysende hvidt. Kun når landet er dækket af sne er dyrets vinterpels en perfekt kamuflage.
Fabelagtig jæger, der kan jage mus nede i musens gange.
Lækatten er en eminent jæger, der bevæger sig hurtigt og adræt. Den har både en god lugtesans og god hørelse. Dens størrelse og kropsbygning gør, at den kan følge og jage mus selv nede i musegangene. Den er desuden en god svømmer, selvom den sjældent går i vand, og den kan også klatre i træer. Endda med hovedet nedad!
Lækatten er et af de få dyr som heller ikke holder sig tilbage for at jage dyr som er større end den selv! På menuen står normalt mus, men rotter, kaniner, mosegrise og muldvarper skal heller ikke føle sig sikre. Firben, fisk og insekter kan også indgå i fødevalget samt fugleæg. Dertil kommer at den også tager harekillinger og agerhønse- og fasankyllinger. Undersøgelser har dog vist, at dens udbytte ikke har væsentlig indflydelse på bestanden af det for danske jægere jagtbare vildt.
Også et nyttedyr.
Man kan finde lækatten, eller hermelinen som den jo kaldes i vinterudgaven, de fleste steder i Danmark. Undtaget er Bornholm og få andre øer. Flere steder har man endda udsat dem med det formål at få hjælp til at bekæmpe mosegrise og kaniner. Lande som eksempelvis New Zealand har indført lækatten i håb om at de kan bekæmpe kaniner, mus og rotter som landet har store problemer med.
Lækatten holder af åbent land med græs og krat, moser og enge samt levende hegn. Den er også at finde i skoven og skovkanten men den kan også finde på at gå i udhuse, kældre og lofter. Kort sagt hvor der er smågnavere i nærheden er der også gode chancer for at finde lækatten.
Vidste du, at:
1) at lækatten er drægtig i 11 måneder? Det er en af de længste drægtighedperioder for pattedyr.
2) at lækatten udstøder et skrig når den angriber og jager et byttedyr?
3) at den også skriger af angst når den selv bliver jaget?
4) at lækattens hvide vinterdragt (hermelin) tidligere blev betragtet som det ypperste og kostbareste klæde og blev anvendt til kåber og kapper til konger.
5) at der i det danske kongevåben er afbilledet en hermelinkåbe.
FAKTA:
Lækatten er 16-33 cm lang og vejer 150-225 g. Hannen er størst. Halen er ca. halv så lang som kroppen. Pelsen er grå- rødbrun øverst med hvid underside og sort halespids. Om vinteren skifter den til hvid på nær halespidsen som er sort året rundt.
Den kan springe 40-70 cm i højden samt i længden.
Lækatten parrer sig med flere partnere. Hunnerne bliver parret kort efter at de har fået unger. De får et kuld om året i april/maj. Et kuld består normalt af 5-7 unger. Ungerne dier hos moderen i cirka 2 måneder, men spiser byttedyr allerede efter 3 uger. De kan selv skaffe føde når de er 3-4 måneder og bliver sammen med moderen indtil starten af vinteren.
Lækatten foretrækker at jage i skumringen og i nattetimerne, men kan være aktiv hele dagen.
En lækat eller hermelin kan blive op til 10 år men i naturen bliver den sjældent mere end 5 år.
