Kastanjeminérmøl – mister vi vores kastanjetræer?
Et lille møl har invaderet Danmark og kastet sig over de danske kastanjer!
Kastanjeminérmøllet forårsager afløvning og på længere sigt svækkelse af kastanjetræer.
Af biolog Thomas Lisborg
Kastanjeminérmøllet, Cameraria ohridella er blevet sammenlignet med elmebarkbillen, der spredte en svamp blandt elmetræerne og forårsagede, at Danmark nu næsten er ryddet for ældre elmetræer. Denne sammenligning er dog overdrevet. Kastanjeminérmøllet forårsager afløvning og på længere sigt svækkelse af træer, men det forventes ikke, at den vil udrydde hestekastanjen herhjemme. Udseendet af træet vil dog lide skade, og dermed vil populariteten og udbredelsen som park og havetræ måske blive mindre.
Udbredt i hele landet
Kastanjeminérmøllet nåede Lolland, Sjælland og Bornholm i 2002. Fra 2004 fandtes angreb af Kastanjeminérmøllet også i Jylland. Arten menes at have spredt sig gennem Europa som blind passager i transportmidler. En af Naturgrafik’s fotografer fortæller da også, at han, under jagten på billeder til denne artikel, parkerede nedenfor kastanietræer med sværmende kastanjeminérmøl, efterfølgende måtte indfange en snes stykker inde i bilen, før turen kunne forsætte.
Biologi
I løbet af foråret lægger hver hun mellem 20 og 40 æg oven på bladene af hestekastanje. Larven som kommer ud af ægget, gnaver sig herefter ind i bladet og ”minerer” en gang inde i bladet, heraf navnet minérmøl. Under tætte angreb er der i Mellemeuropa set flere hundrede larver per blad, hvilket kan forårsage løvfald allerede om sommeren. Efter 2-3 uger forpupper larven sig inde i bladet, og efter yderligere to uger kommer et nyt møl ud, klar til at parre sig, og dermed skabe grundlag for endnu en generation inden efteråret.
Løvriven er minérmøllens værste fjende
Årets sidste generation kommer ikke ud af bladene med det samme, men overvintrer som pupper. Første efter 6 måneders dvale, når det atter er forår, kommer minérmøllet ud af bladet. I de tørre blade ligger samtidigt den eneste kendte mulighed for at reducere angrebet. Samler man de visne blade ind efter løvfald og afbrænder dem eller fjerner dem på anden vis, kan det forhindres at nye møl kommer frem næste forår.
Det er vigtigt at indsamle alle blade, da det i Sydeuropa er vist, at der fra ét kilo tørrede blade kan være sommerfugle nok til at skabe basis for, at 80.000 æg kan lægges!
Vær i øvrigt opmærksom på, at afbrænding af haveaffald ikke er tilladt i alle private haver, og at det ikke er tilstrækkeligt at kompostere bladene.
Hestekastanjens popularitet gør, at indsamlingen af visne blade også er en offentlig opgave. I parker i München indsamles blade fra hestekastanjen dagligt!
Kend skabebilledet af kastanjeminér-møl
Minérmøllets angreb opdages ved brunfarvning af hestekastanjens blade. Bladene kan dog også være misfarvede af andre grunde. Her kan du lære at kende angrebet af minermøllen fra svampeangreb og saltskader.
Inden du selv fatter løvriven og vil bekæmpe brune blade på dit kastanjetræ, skal du sikre dig, at skaderne på dit kastanjetræ også skyldes kastanjeminérmøl. Det afgøres let. Pluk et blad af – helst mens det stadig har grønne dele, og studer det nærmere. Skyldes de mørke pletter kastanjeminérmøl (1), vil det brune område ofte være en firkant på 1-3 cm på hver led, indkranset på det ene led af bladets årer. Holdes bladet op mod lyset ses en hob af ekskrementer midt i det brune, og larven – eller puppen – vil ofte også kunne ses. Du kan også prøve at åbne bladet op og fiske larven ud.
Skyldes det brune i bladene svampen, Hestekastanje-bladplet (2), Guignardia aesculi, er det mørke område typisk mere ovalt og er afgrænset af en tydelig gul kant. Svampen er meget almindelig på hestekastanje. Der er flere andre årsager til brune pletter på hestekastanjens blade. Tørke er en af dem. Flere steder ses brune blade også som resultat af saltspredning mod glatføre vinteren inden. For både tørke og saltskader gælder, at de brune områder starter yderst på bladene (3)
