Skovens vilde hindbær
Netop hvor sommeren er på sit højeste
Fra midten af juli, da står de vilde hindbær i lysninger og skovkanter og frister dyr og mennesker med sit lokkende udseende og sødmefulde smag. Både det danske navn hindbær og det tyske himbeere har, ifølge flere danske og tyske kilder, relation til et særligt dyr, der mentes særlig glad for hindbær, nemlig kronhjorten og nærmere bestemt hun-dyret hos krondyrene, der kaldes for hinden. Det kan bl.a. læses i ”ordbogen over det danske sprog”, bind 8 fra 1926.
Dansk etymologisk ordbog vurderer at ordet også kan have oprindelse i ordene ham og himmel med betydningen “dækket eller ”indhyllet”. Uanset ordets oprindelse går hindbærrets historie som en eftertragtet godbid langt tilbage i tiden. Hindbær (Rebus idaeus) er vildtvoksende i store dele af Europa og findes almindeligt i danske skove.
Sølvfarvet underside
Hindbærbuske er lette at kende – også når der ikke vokser røde hindbær på dem. De grønne blade er nærmest sølvgrå på undersiden, hvilket er et godt kendetegn.
Hindbær – godt for meget.
Man begyndte allerede at dyrke hindbær i middelalderen, især i klosterhaverne. Hindbær har været anvendt medicinsk, hvor afkog af blade og rodskud blev brugt imod bl.a. diarré, hoste, feber og gigt. Desuden skulle hindbærbuskens blade kunne anvendes til te. Under alle omstændigheder har hindbær et højt indhold af c-vitamin og anthocyaniner – og hindbær kan ligefrem købes som helsekost og “mirakelkur” i flere lande. Prøv f.eks. at Google “raspberry+health” (hindbær+sundhed, red.)
En skovlysning med vilde, modne hindbær er nærmest uimodståelig at gå forbi. Der må lige plukkes et par sødmefulde bær – en fuldendt indikator på den danske højsommer.
I dag findes der mange havesorter med store, flotte bær, men det er stadig de små vilde skovhindbær, der har den mest intense smag. Skovens vilde bær er ofte ikke så pæne og ”fejlfrie” som havesorterne, men til marmelade er de fantastiske!
/NL
