Vikingernes Bifrost – broen til guderne.

Regnbuen – Bifrost – en bro mellem mennesker og guder.

 Myterne og historier af Marianne Riis.

Annonce

For enden af regnbuen står en stor krukke med guld. Sådan lyder bare en af de mange myter som omgiver fænomenet regnbuen. Jagten på krukken med guld, stammer fra Irland. Her troede folk i gamle dage, at der for enden af regnbuen stod en krukke med guld. Generelt troede folk i gamle dage, at regnbuen betød lykke.
Regnbuen har altid været forbundet med myter og overtro og de fleste religioner har da også hver deres bud på buens betydning.

Vikingernes bifrost
Vores forfædre – vikingerne, kaldte regnbuen for Bifrost og mente at det var en bro mellem mennesker og guder.

En bro mellem mennesker og guder.
Eksempelvis kaldte vikingerne i den nordiske mytologi buen for Bifrost. Det var guden Heimdal som bevogtede Bifrost. Heimdall boede på himmelbjerget på toppen af Bifrost. Man mente nemlig, at det var en bro mellem Midgård, menneskernes bolig, og Asgård, gudernes bolig.
Også i kristendommen har regnbuen spillet en rolle. Den var nemlig et symbol fra Gud, som satte den på himlen efter den store syndflod.
Det var dog de græske filosoffer, heriblandt Aristoteles, som først begyndte med mere videnskabelige studier af regnbuen. Aristoteles forklaring på fænomenet var faktisk meget tæt på den rigtige forklaring. En af grundene til, at det ikke lykkedes ham helt at finde det korrekte svar var, at man dengang troede, at der gik lysstråler fra øjet og det var derigennem vi fik vores synsindtryk. I dag ved man, at lysstrålerne udsendes fra solen.

Regnbuen
Regnbuen er en af himlens smukkeste lysfænomener. Her med trækkende bramgæs i forgrunden.

Vi skal helt frem til begyndelsen af 1300-tallet, før mysteriet delvis bliver opklaret af en dominikanermunk Theodoric. Det er dog først i 1637 da franskmanden René Descartes efterligner Theodorics forsøg, at der kommer en reel forklaring på fænomenet. En forklaring som i det store hele også er gældende i dag.

Med en forstøvet vandstråle fra haveslangen kan man lave sin egen regnbue – og endda smage på den! Foto: Andrew Lundquist.

Lav din egen regnbue:
Det er faktisk ikke så svært selv at lave en regnbue. Dog bliver den ikke så stor som dem vi kan se på himlen, når solen bryder frem under et regnvejr. Hvis man har en haveslange og har mulighed for at sætte en studs på som forstøver vandet, kan det frembringe en regnbue. Man kan også blot sætte fingeren for enden af slangen. Det vigtigste er, at vandet bliver forstøvet. Ellers vil vanddråberne være for store til, at vi kan se fænomenet så tæt på. Det kræver selvfølgelig også, at solen skinner.

Sådan opstår regnbuens syv farver.
De smukke farver opstår, når vanddråberne bliver ramt af solens lys. Som en optisk prisme bryder vanddråberne lyset fra solen. Solens lys består af lysbølger i forskellige længder. De forskellige bølgelængder opfatter vi som farver. De længste bølger er eksempelvis de røde farver.
Regnbuens syv farver består af rød yderst, dernæst orange, gul, grøn, blå, indigoblå og til sidst violet inderst.

Regnbuen spejler sig i en sø ved Skjern Enge.

Det hænder også, at man kan se to regnbuer på samme tid. Det er et fænomen som består af en primær og en sekundær regnbue. Den ene er som regel større end den anden men også mere utydelig, hvorimod den mindste er meget tydelig. Det der gør forskellen er, at lyset bliver brudt på to forskellige måder af vanddråberne.

Kilder: DMI.dk, Illustreret Videnskab, Wikipedia.

Annonce