Fjerdragten kan afsløre fuglenes indbyrdes rang.
Blandt soldater i militæret er det velkendt at uniformen ikke alene afslører ven eller fjende, men også om uniformbæreren er overordnet eller underordnet. Løjtnanten bærer én stjerne og kaptajnen har tre. Og den menige soldat har hverken ærmestriber eller skulderstjerner. Uniformen afslører rang og dermed hvem der er “stærkest” og bestemmer. Sådan er det også i vid udstrækning hos fuglene. Hos musvitten afslører størrelsen og bredden på fuglens sorte bryststribe, hvem der er den stærkeste og mest livskraftige han. Det samme kan iagttages hos gråspurven. Hangråspurven har en sort hagesmæk under næbbet. Studerer man gråspurvene ses at nogle hanner har større hagesmække end andre. Det er gradstegn, der fortæller de andre fugle rangfølgen. Jo større hagesmæk hos gråspurven eller bryststribe hos musvitten, jo højere rangerende er fuglen som bærer den.
Hos hvidhalset fluesnapper har hannerne en hvid plet i panden. De unge hanner født i Europa har ingen pletter, men under fjerskiftningen i fuglenes vinterkvarter i Afrika får de for første gang deres hvide plet. Plettens størrelse afhænger af fuglenes fødemuligheder. En fugl, der har rige fødemuligheder udvikler sig normalt også som stærk og livskraftig – og udvikler en stor og tydelig, hvid plet. Andre hanner med mindre pandepletter vil straks se at denne han er stærk og ofte undgå konfrontation. Derved sparer alle parter energi og ressourcer på en unødig kamp.
/NL
Kilde: Fugleliv/David Attenborough
