Fuglefjer – form og farver

Også i den nordiske fuglefauna findes der prægtige, stærke farver hos mange fugle. Herover en rød dompap-han og en blåmejse.

Fjeren kom før fuglen
Fjer og fugle hører sammen, men fjeren kom før fuglen. Det har fossiler af fjerklædte dinosauere påvist. Fjerdragten hos fugle kan variere i flotte farver og mønstre, der har skabt fascination hos mennesket siden tidernes morgen.
Fjer består hovedsageligt af det fiberdannende protein keratin som også udgør hovedbestanddelen i kløer og næb – og som vi kender fra vores egne negle.

Fjerens opbygning
Fjeren er opbygget omkring et skaft. Fra skaftet udgår stråler til begge sider. Fra strålerne udgår igen bistråler, der griber fat i hinanden med små kroge og derved danner den sammenhængende fjer.

Annonce

Fugles farver dannes på to måder: farvepigmenter og strukturfarver
Fuglenes farver dannes på to måder. Den ene måde er ved dannelse af pigmenter i fjeren. Pigmentet melanin giver sorte og brune farver som vi f.eks. kender fra solsorten eller os selv når vi bliver solbrændte. Andre pigmenter er karotenoider med farverne, gul, orange, rød eller violet. Karotenoider kan fuglen ikke selv danne, men får farvepigmentet ved at spise planter, der indeholder pigmentet eller spise fødedyr, der har spist planter eller alger med pigmentet. Det klassiske eksempel er flamingoen, der mister sin orange farve, hvis den ikke spiser de krebsdyr, der lever af blågrønalger, der indeholder karotenoiderne.

Den anden måde farver i fjer kan fremkomme er ved strukturfarver. Strukturfarver er fysiske strukturer i fjeren, der bryder det lys der rammer fjeren. Fjeren kan f.eks. være særligt fladtrykt, drejet eller indeholde mikroskopiske bobler i fjeren, som spreder lyset. Det sidste gælder f.eks. for skovskadens blå vingefjer.
Endeligt kan de to kilder til farver kombineres i samme fjer med både farvepigmenter og fysisk struktur som det f.eks. gælder for gråandens grønne, metalglinsende hoved.

Skovskadens blå vingefjer fremkommer ved strukturfarver. I dette tilfælde små bobler i fjeren, der tilbagekaster den blå farve. Hos gråænderne skyldes andrikkens grønne hoved en kompination af farvepigmenter og fysisk struktur som reflekterer lyset.

Farver bruges i parringsspil og kamuflage
Fuglene bruger farverne til at signalere til hinanden. I yngletiden udvikler mange hanner flotte og stærke farver, der skal imponere hunnerne og sende signaler til rivalerne. Fuglens farver kan også indgå i fuglens kamuflage så den falder i et med omgivelserne. Det gælder f.eks. fasanhønen, der har fordel heraf når den ruger. Også skovsneppen og natravnen er mestre i kamuflage.

Danske fugle i stærke farver
Den danske fuglefauna er måske ikke kendt for at være prangende, hvad angår fjerpragt og farver når man sammenligner med tropernes farverige ibisser og papegøjer, men flere danske arter bærer dog fjer i stærke, særprægede farver. Mest kendt er nok isfuglen.

Mange af vores hjemlige fugle har farverige fjer. Herover er det stor flagspætte, gulspurv og den smukke stillits.
Mange af vores hjemlige fugle har farverige fjer. Herover er det stor flagspætte, gulspurv og den smukke stillits.

Kilder: The life of birds; David Attenborough, Zoologisk Museum, København.

Annonce