En hvid gråspurv lyser op i tagrenden og giver anledning til ekstra opmærksomhed blandt sine grå artsfæller. Ved første øjekast ledes tanken hen på en albino, men det er ikke tilfældet viser det sig ved et nærmere eftersyn.
Af naturvejleder Niels Lisborg.
Turen gennem det danske sommerland havde denne gang bragt mig til Thy i det nordvestlige hjørne af fædrelandet. Som så ofte før var det naturen, der trak interessen – og i dette tilfælde Thy Nationalpark, Danmarks første af slagsen.
Uden mad og drikke dur helten som bekendt ikke og derfor var det nærliggende at smage på landsdelen ved at holde ind på den lokale Stenbjerg Kro, der allerede tidligt i legen har forstået markesværdien af en nationalpark. “Smag på nationalparken” lød tilbuddet fra kroen med en lokkende nationalpark platte med alt godt fra egnen.
Det endte dog ikke med at blive den havlagrede ost eller porsedrammen, der fangede min største interesse. I tagrenden uden for kroen sad en næsten kridhvid gråspurv! Ved første øjekast gik tanken på en albino, men da fuglen ikke havde de, for albinoer, karakteristiske røde øjne måtte der være tale om en fugl med leucistiske træk, d.v.s hvor farvepigmentet melanin mangler i fjerdragten, men hvor fuglen har normalt farvede øjne og ben.
Fuglen viste sig hyppigt under besøget og fløj jævnligt til og fra kroens røde tag. En oplevelse, der er værd at tage med, hvis du kommer på de kanter.
Læs mere her om leucisme.
