Vinteren dræber tusinder af fugle

Vinteren dræber småfugle
Tusinder af danske småfugle dør hver vinter. Her en musvit, der er bukket under.

Vinteren dræber over halvdelen af blåmejser og rødhalse.

For de fleste fugle og dyr er vinteren en barsk tid, der kræver sine ofte. Det er naturens hårde måde at sortere svage individer fra og sikre at de stærkeste og bedst tilpassede individer videreføres. I hårde vintre kan overlevelsesprocenten for især småfuglene være meget lille og det er ikke ualmindeligt at over halvdelen af bestanden ikke overlever. Hos voksne rødhalse og blåmejser er chancen for at overleve en kold vinter kun 50% eller mindre.

Dødeligheden for rødhalse og blåmejser er ofte over 50 %. Her en blåmejse.

Små fugle har størst risiko for at dø af kulde.

Fuglenes kropstemperatur er omkring 40-45 grader C – altså højere end hos mennesket – og for at opretholde energi til at holde varmen, skal der konstant findes mad. De små fugle er i størst fare for at dø af kulde. De små fugle har en relativ stor overflade i forhold til kroppens volume, hvilket betyder at de lider et større varmetab end de store fugle. Fuglekongen vejer kun 5 gram og den lillebitte fugl er under hårdt pres når iskolde vintre lægger sig over landskabet. Det samme gælder en anden lille fugl; gærdesmutten, der efter fuglekongen er Danmarks næstmindste fugl.
På grund af de korte, kolde dage må fuglene udnytte tiden fra solopgang til solnedgang for at finde føde – og dermed få energi nok til at overleve vinteren. Mejserne og de små fuglekonger er så optaget af at søge føde, at man kan være heldig at iagttage dem på ganske kort afstand.

Danmarks mindste fugl; fuglekongen er særlig udsat for at dø af kulde. Gærdesmutten (til højre) har fundet ud af at dele natlogi med andre gærdesmutter for i fællesskab at holde på varmen.

Hvordan holder fuglene varmen?

Fugle har mange fysiske og adfærdsmæssige tilpasninger, der hjælper dem til at holde varmen selv i de koldeste isvintre.
Fuglefjer giver en bemærkelsesværdig, god isolering mod kulde. Det er ganske tankevækkende at der i en dansk vinter kan være 55 graders forskel mellem lufttemperaturen og fuglens kropstemperatur (-10 til +45 grader C). En mindre fugl som f.eks. en skovspurv har ca. 1500 fjer. Når der er koldt rejses fjerene så der dannes isolerende luftlommer mellem fjerene, der mindsker fuglens varmetab. Det er derfor at f.eks. solsorten ofte ser rundere ud på kolde vinterdage.

Også fuglenes fødder er særligt tilpasset til at klare kulden. Læs derfor fryser fuglene ikke om fødderne.

Gærdesmutter sover sammen
Flere fugle har også adfærdsmæssige tilpasninger, der hjælper dem igennem vinteren f.eks. overnatter gærdesmutter gerne ved at putte sig tæt sammen med andre gærdesmutter.

Skovskaden gemmer forråd
Skovskaden samler vinterforråd om efteråret og kan forbavsende nok ofte genfinde depoterne selv når landskabet er dækket af sne.

Svanen blunder sig ud af krisen.
Hos knopsvanen, vores national fugl, klares hårde kuldeperioder ved at svanen skruer helt ned for energien og blunder sig frem til bedre tider. En passiv knopsvane på isen er derfor sjældent i nød som mange tror. Den er blot gået over på et energispare-program. Sidst på efteråret vejer en velnæret voksen knopsvanehan cirka 12 kilo, hvoraf de 3 kilo er fedt. Når svanen er i ro, forbrænder den cirka 65 gram fedt om dagen. Med 3 kilo fedt på kroppen, rækker det til seks-syv uger på vågeblus uden vand og mad.

I sidste ende er det dog adgang til føde, der afgør fuglenes skæbne og i løbet af en kold, dansk vinter dør mange tusinde fugle af kulde og sult. På lang sigt er det dog næsten aldrig et problem for bestanden. F.eks. lægger en fugl som gærdesmutten 6-8 æg og får ofte flere kuld på en sommer og efter et par sæsoner løftes bestanden op igen . Dog vil en serie af isvintre i træk mærkbart reducere mange danske småfugle.
/NL

Kilder: birding.about.com, dof.dk, birds.cornell.edu. Featured foto: Død bogfinke/NaturGrafik.dk.

Seneste fra Naturmagasinet

Ugens mest læste

Aktuelt i naturen

Fra arkivet...