En snog på tyvetogt
af naturvejleder Niels Lisborg.
Som så ofte før var jeg på tur med kameraet. Vejret viste sig fra sin bedste side og der synes at være masser af potentiale for at få nogle gode billeder i det begyndede efterår. Birkens blade var allerede ved at være gule – og højt over træerne i skovmosen fløj ravnen og lod sin hæse stemme rulle over landskabet.
Jeg fik øje på nogle bevægelser i vegetationen foran mig og så pludselig at det var en snog, der asede afsted med en stor mus i gabet. Lynhurtigt fik jeg kameraet skudklart og fulgte snogens anstrengelser gennem kameraets søger. Snogen, der ellers normalt ikke begiver sig af med mus og andre pattedyr, men holder sig til frøer og tudser, må have været heldig og overrasket musen – måske ved dens rede? Snogen fandt en plet, hvor den følte sig sikker og begyndte at lægge an til at sluge musen. Startende med hovedet begyndte snogen at vride kæberne ind over byttet. Da sker det utrolige!
Hugorm versus snog
En rødbrun hugorm kommer langsomt glidende med spillende tunge. Giftslangen følger tilsyneladende snogens spor og tøver ikke da den når hen til snogen. Den får straks smag for musen og foran kameraet udspiller der sig nu et sandt drama, hvor de to slanger kæmper om musen. Hugormen griber fat om musen fra den ene ende og snogen fra den anden. Her går historien op for mig. Det må være hugormen, der med sin gift har bidt musen. Musen har efter biddet sprunget afsted gennem vegetationen før den til sidst er faldet om – dræbt af slangens gift. Hugormen kan med sit lugteorgan følge sporet af det flygtende, prisgivede bytte, men snogen må have kommet hugormen i forkøbet. Måske har snogen tilfældigt krydset musens spor og fundet musen liggende i sine sidste dødskramper.
De to reptiler kæmper et stykke tid, men snogen er større og kraftigere end hugormen og efter en ihærdig brydekamp trækker snogen afsted med musen og hugormen opgiver og glider væk i det høje græs. Se billederne herunder ved at klikke på foto:
