Kamuflagens mestre

Se hvordan nogle af naturens udvalgte mestre skjuler sig for øjet.

Evnen til at skjule sig for fjender – og til at jage og overraske byttedyr, har bevirket at en lang række danske dyrearter har udviklet en helt særlig evne: Kamuflagens kunst!
Se hvordan nogle af naturens udvalgte mestre skjuler sig for øjet.

For levende væsener i naturen tæller enhver fordel stort i kampen om overlevelse og dermed chancen for reproducere sig selv. Dette faktum betyder, at arter gennem evolutionens evige udvikling har tilegnet sig tilpasninger, der hjælper i denne kamp. En af de mest udbredte og varierede tilpasninger er evnen til at kamuflere sig for både fjender og byttedyr.

Kamæleonedderkoppen (Misumena vatia) er en sand mester i kamuflage. Den kan skifte farve, så den falder i ét med den hvide blomst. Her er en aurora-sommerfugl blevet overrasket. Foto: Carl Nielsen.
Den danske kamæleonedderkop (Misumena vatia) er en sand mester i kamuflage. Den kan skifte farve, så den falder i ét med den blomst, hvor den sidder og lurer på bytte. Her er en aurora-sommerfugl blevet overrasket. Foto: Carl Nielsen.
Her har den samme art, Kamæleonedderkoppen, klædt sig i gult og overrasket en svirreflue. Foto: Carl Nielsen.
Her har den samme art, Kamæleonedderkoppen, klædt sig i gult og overrasket en svirreflue. Foto: Carl Nielsen.
Også den grønne smaragdedderkop (Micrommata virescens) forstår at gemme sig. Edderkoppens grønne farve falder godt sammen med vegetationen og gør den svær at få øje på.
Også den grønne smaragdedderkop (Micrommata virescens) forstår at gemme sig. Edderkoppens grønne farve falder godt sammen med vegetationen og gør den svær at få øje på. Foto: NaturGrafik.dk.

Se også kunsten at ligne fuglelort.

Annonce

Levestedet er udgangspunkt for kamuflagen.
Et dyrs levested er ofte den vigtigste faktor for hvordan kamuflagen udarter sig. Den simpleste kamuflageteknik er simpelthen at ligne baggrunden i de omgivelser dyret lever i. Vi kender det f.eks. fra fladfisk som skrubber og rødspætter, der falder i et med havbunden, men man kan se denne form for kamuflage overalt i naturen, hvor mange dyr har brune jordfarver som f.eks. hare og pindsvin. For dyr, der lever i havet ser man bl.a. hos hajer og delfiner en lysere underside, der set nedefra, falder lettere i med havets lyse overflade og en mørkere overside, der set oppe fra lettere falder i et med det mørke havdyb.
Andre dyr skifter farver, der passer til årstiden. I Danmark skifter lækatten endnu til hvid vinterdragt, der passer til et snedækket landskab.

En lang række, danske fuglearter forstår også at kamuflere sig. Blandt de dygtigste hører natravnen, der her ligger på rede. Foto: NaturGrafik.dk.
En lang række, danske fuglearter forstår også at kamuflere sig. Blandt de dygtigste hører natravnen, der her ligger på rede. Foto: NaturGrafik.dk.
Denne efterårsaktive elletandmåler (Ennomos alniaria), der hører til natsværmerne, falder godt sammen med dette birkeblad i efterårsfarver. Foto: NaturGrafik.dk.
Denne efterårsaktive elletandmåler (Ennomos alniaria), der hører til natsværmerne, falder godt sammen med dette birkeblad. Foto: NaturGrafik.dk.

Se flere eksempler fra den danske natur herunder:

Sommerfuglen Sandrandøje, der ofte ses i kystnære områder, falder næsten i et med baggrunden når den sidder på jorden med sammenfoldede vinger.
Denne danske målerlarve har udviklet en særpræget kamuflage så den ligner den æblegren som den lever på. Larvens kamuflage skjuler den for fugle, der har larver på menuen.
Denne danske målerlarve har udviklet en særpræget kamuflage så den ligner den æblegren som den lever på. Larvens kamuflage skjuler den for fugle, der har larver på menuen.
En af de største mestre i kamuflagekunst i den danske natur er larven af sommerfuglen blåhale, der lever på egetræer. På billedet ses larven foran fingerneglen. Larven er kamufleret som en egeknop og yderst svær at få øje på.
En af de største mestre i kamuflagekunst i den danske natur er larven af sommerfuglen blåhale, der lever på egetræer. På billedet ses larven foran fingerneglen. Larven er kamufleret som en egeknop og er yderst svær at få øje på.
Blåvinget ørkengræshoppe findes kun få steder i Danmark. Denne græshoppe har en perfekt kamuflage, der passer til græshoppens levested.
Blåvinget ørkengræshoppe findes på Bornholm. Denne græshoppe har en perfekt kamuflage, der passer til græshoppens levested.
Grønbroget tudse har en kamuflage, der minder om den militæret anvender. Tudsen lever på flere af de østdanske øer.
Grønbroget tudse har en kamuflage, der minder om den militæret anvender. Tudsen lever på flere af de østdanske øer, men mangler i Jylland.

Kamuflagefarver
Farver består af tilbagekastet lys. Helt basalt er der to måder, hvorpå dyr producerer farver:

  • Farvepigmenter. Mikroskopiske, naturlige farvepigmenter i dyrets krop danner farve ved at absorbere nogle af sollysets farver og reflektere andre. Et pigments synlige farve er altså kombinationen af de synlige bølgelængder af lys som pigmentet tilbagekaster.
  • Fysisk struktur (strukturfarver). Dyr kan også danne farver via mikroskopisk fysisk struktur. Grundlæggende fungerer disse strukturer som prismer, der deler og spreder sollyset, så en bestemt kombination af farver reflekteres.

Gul og blå giver grøn
Hos nogle dyr kombineres de to måder at danne farver på. Eksempelvis har grønne krybdyr og padder ofte et “hudlag” med gule pigmenter og et lag med en struktur, der spreder sollyset så det blå lys tilbagekastes. Kombineret giver gul og blå en grøn farve.

Den danske løvfrø (tv) og asiatiske træhugorm er eksempler på dyr, der anvender
Den danske løvfrø (tv) og den asiatiske træhugorm er eksempler på dyr, der udnytter den grønne farve til at falde i et med blade fra træer og buske.

 Se også fotoreportagen: Snog angriber kæmpe tudse – en kamp på liv og død!

Annonce