De fleste forbinder nok svampeture med sensommer og efterår, men vinteren kan skam også byde på spiselige svampe. En af dem er den flotte fløjlsfod.
Udpræget vintersvamp.
Mange kender nok til østershatte og judasøre. Begge er spisesvampe som man kan finde i vinterhalvåret. Men den fine fløjlsfod (Flammulina) er knap så kendt og det til trods for, at den faktisk er den mest udprægede vintersvamp herhjemme. Man finder den på løvtræ, gerne på pil og elm, og ofte i knipper. Det er kun hatten som spises da stokken er sej, men i Japan dyrkes den kommercielt i mørke for netop at få lange sprøde stokke. I butikkerne går den oftest under navnet Enoki som er en dyrket udgave, der er forædlet ud fra den vildtvoksende svamp. Den er modsat den vilde svamp helt hvid.
Navneforvirring.
Kært barn har mange navne og fløjlsfod er ingen undtagelse. Tidligere var Gul fløjlsfod en fællesbetegnelse for de mindst 3-4 forskellige arter vi kender i dag. De er utrolig svære om ikke umulige at kende fra hinanden uden mikroskopi. Hatten er dog spiselig på dem alle.
Navnet fløjlsfod kommer fra stokken som er mørk og fløjlsagtig.
Mild og anvendelig.
Fløjlsfod har ikke en kraftig smag, men er en udmærket spisesvamp. Hatten er fin i både supper og sammenkogte retter, de skal dog ikke koges eller steges for lang tid, da de derved bliver seje. Den dyrkede udgave Enoki kan anvendes på samme måde som eksempelvis champignon.
Svampen egner sig ikke til hverken tørring eller frysning.
Fakta om fløjlsfod:
- Gul fløjlsfod kaldes også for Almindelig fløjlsfod.
- Har en gul til gulbrun fedtet og slimet hat på 2-8 cm.
- Hvide lameller med hvidt sporestøv.
- Stokken er fløjlshårede på 3-8 cm.
- Vokser i haver, løvskove, hegn med videre.
- Selv efter frost kan fløjlsfod fortsætte med at gro.
Inden du tager på svampetur, så læs svampesamlerens 10 bud.
MR/
Kilde: vestrehus.dk, svampeatlas.dk, fugleognatur.dk, spisesvampe af Henning Knudsen; Politikkens svampeguide af Henning Knudsen.
