Lær om svampene – videokursus

Lignende artikler

Naturvejleder Jann Riebergaard Sørensen fortæller her om svampe. Få et 20 minutters grundkursus.

Svampesamlerens ti bud af naturvejleder Sabine Jensen
Saml gerne svampe – men undgå forgiftninger

1. Spis aldrig svampe – du ikke med garanti kender!
I Danmark findes der flere tusinde større svampearter. Heraf er kun ca. 40-50 gode, kendte spisesvampe. Mindst 7 er dødeligt giftige, mens resten er uanvendelige som spisesvampe. Det kan ikke betale sig at eksperimentere!

2. Spis aldrig hvide svampe med hvide lameller samlet i en skov!
De farligste giftsvampe findes blandt fluesvampene. Den Snehvide Fluesvamp kan overfladisk ligne en champignon, men er dødelig giftig!!! Fluesvampene har altid hvide lameller og gror altid i nærheden af træer. Champignoner har altid lyserøde, brunlige eller sorte lameller og gror mest i græs, men kan gro i skov.

3. Spis (næsten) aldrig svampe rå!
Mange af selv de bedste spisesvampe som fx kantareller er bitre og kan give dårlig mave, hvis man spiser dem rå. Steg dem helst hårdt og længe! (Kun Karl Johan-rørhat og nogle champignoner er gode rå).

4. Spis aldrig gamle og mugne svampe!
Selv de bedste spisesvampe kan angribes af andre skadelige mugsvampe. Spis kun unge, faste svampe. Du spiser da heller ikke rådne frugter og grøntsager, vel?

5. Spis kun en ny svampeart ad gangen!
Svampe er generelt svært fordøjelige. Nogle mennesker med sarte maver reagerer særligt kraftigt på visse svampe. Start som begynder med at spise en art ad gangen – og lær dine reaktioner på netop den ene svamp at kende!

6. Der sker ikke noget ved at røre ved selv den giftigste svamp!
Man kan sagtens røre ved de giftige svampe og studere dem i hænderne. Men husk at vaske hænder bagefter.

Annonce:
Har du en god, nyere svampebog? Find den her!

7. Man kan ikke smage, om en fluesvamp er giftig!
De farligste svampe findes blandt fluesvampene og visse slørhatte. Især fordi deres gift ikke kan smages, ikke ødelægges ved opvarmning og ikke viser symptomer på sin giftighed før natten/dagen efter måltidet.
(Men ved rørhatte, skørhatte og mælkehatte kan man smage på et lille stykke, om svampen kan spises: De mildt smagende er gode, mens de bitre er uanvendelige eller måske giftige. Men husk, denne regel gælder kun dem!)

8. Der findes ingen nemme måder at fastslå en tilfældig svamps giftighed/spiselighed!
Smagen, farverne, sneglegnav, sortfarvning af en sølvske osv. Det hele er overtro. Lær svampenes giftighed/spiselighed at kende fra bunden!

9. Stol aldrig blindt på et tilfældigt billede i en svampebog!
Tegninger og sågar fotos kan snyde, og bare i Danmark findes der 10 gange så mange svampearter som i en god svampebog. Desuden kan der være enorm forskel på en ny og en gammel svamp af samme slags. Unormale vækstvilkår (jordbunden, vejret) kan også få svampe til at se højst besynderlige ud. Lær hellere svampene og deres variation at kende ved at tage med en svampekyndig på tur.

10. Man kan ikke udrydde en svamp ved at plukke den!
Svampe er som isbjerge: 90 % af svampen findes under jorden som fine tråde – svampens mycelium. Det, vi plukker, er svampens frugtlegemer eller formeringsorganer. At plukke svampe svarer altså til at plukke æbler fra et æbletræ. Vi høster blot af naturens frugter. Og det går rent ind i jæger/samler-instinktet dybt i os alle! Men husk alligevel altid at lade sjældne svampe stå, og tag kun dem, du selv skal bruge!

Til sidst en nemmere metode:

Plukker i skoven du ukendte Svampe,
så lad først Lillebror smage derpå.
Dersom han dør under Skrigen og Krampe,
så bør du selv lade Svampene stå.
Og hvis der ingenting sker med den Lille,
-Tja, så gik den portion Svampe til spilde!
Poeten: Barske børnerim.

God fornøjelse!

ANNONCE
Annonce

Seneste artikler

ANNONCE
Deaktivér venligst din Adblocker
Kære læser!
NaturGuide.dk er et 100% gratis magasin med nu over 1300 gratis artikler til dig. Det kan vi kun levere, hvis vores annoncører må vise annoncer. Til gengæld lover vi, at vi ikke generer dig med blinkende, larmende reklamer.
10 % af vores annonce-provenu donerer vi til naturbevarelse. 
Hjælp os med at hjælpe - og deaktivér din adblocker for NaturGuide.dk.

På forhånd tak.
Close