Ny forskning: Fisk er intelligente og føler smerte!
Fisk mere intelligente end hidtil antaget.
Sydney: Resultaterne af ny forskning foretaget af en australsk forsker angiver, at fisk er meget mere intelligente end vi hidtil har antaget. Ud over at de har en rigtig god hukommelse så lærer de også af hinanden. De lever i meget komplekse samfund og kan eksempelvis genkende andre fisk fra hinanden – og så samarbejder de! Resultaterne viser også, at nogle fisk med succes kan bruge forskellige redskaber – og bruger samme metode som os mennesker til at holde styr på forskellige mængder.
Stigende tegn på, at de kan føle smerte på samme måde som mennesker.
I følge den australske forsker Culum Brown, der er Associate Professor ved Macquarie University i Sydney, så er sanserne hos fisk i flere tilfælde bedre end hos os mennesker! Blandt andet derfor mener han, at der bør være mere fokus på fiskevelfærd. Han fortæller også, at fiskenes opførsel på mange måder ligner primaters dog med den forskel, at fisk ikke kan efterligne. Culum Brown håber at forskningen kan sætte mere fokus på fisk og oplyse folk bedre om de reelle facts.
Undersøgelsen har specielt haft fokus på benfisk og her har han set stigende tegn på, at de kan føle smerte på samme måde som mennesker. Et præcis svar på fisks bevidsthedsniveau (og andre ikke menneskelige hvirveldyr) kan forskerne dog ikke give et svar på, men Brown mener, at ud fra de forløbende beviser og resultater så bør der tages mere hensyn. Man bør yde fisk samme grad af beskyttelse som er gældende for andre. Han erkender dog også, at det blandt andet vil få konsekvenser for fiskeriet.
Forskningsresultaterne er publiseret i det australske Animal Cognition Journal.
/MR
Kilde: WildlifeExtra.com