Strandskaden – sort på hvidt

Tusinder af strandskader tilbringer vinteren ved Vadehavet.

En bølge slår ind mod stranden og giver strandskaden et brusebad. Foto: Niels Lisborg/NaturGrafik.
En bølge slår ind mod stranden og giver strandskaden et brusebad.

Strandskaden – synlig og temperamentsfuld som få!
Den karakteristiske fugl med livslange parforhold og et særligt veludviklet omsorgsgen i forældrerollen, der omfatter både skuespil for fjender og ungemadning til de små flyver hjemmefra.
Om vinteren ses tusinder af strandskader samlet ved Vadehavet.

Strandskaden er Færøernes nationalfugl.
Strandskaden er Færøernes nationalfugl.

Strandskaden (Haematopus ostralegus), Færøernes nationalfugl, er vel en af vores mest i øjnefaldende vadefugle. De stærke kontrastfarver i sort og hvid og knaldrøde ben og næb gør den let kendbar og den kan ikke forveksles med andre fugle. Tilmed er strandskaden ikke bange for at gøre opmærksom på sig selv. Kommer man en forsommerdag for tæt på reden eller ungerne, skælder den højlydt ud og kredser vedvarende henover den indtrængende fredsforstyrrer.

Strandskaden skælder højlydt ud, hvis man kommer for tæt på reden.
Strandskaden skælder højlydt ud, hvis man kommer for tæt på reden.

Spiller syg for at lokke fjender væk fra ungerne.
Ligesom præstekraverne spiller strandskaden gerne syg og såret for at lede opmærksomheden væk fra ungerne. Med en hængende eller slæbende vinge løber den henover jorden – væk fra ungerne – og ligner et let bytte for en ræv eller en af strandens løse hunde. Tricket virker som regel. Rovdyret følger efter – og lige inden rovdyret er klar til at snappe sit bytte, går fuglen på vingerne. Snydt!

Annonce
Strandskaden lever især af muslinger og sandorme, men tager også regnorme og insekter på enge.
Strandskaden lever især af muslinger og sandorme, men tager også regnorme og insekter på enge.

Kan yngle på hustage i byer.
Strandskaden holder til langs kysterne, hvor den gerne finder sandorme og muslinger – eller regnorme længere inde på engen. Den yngler helst på jorden ved strande og strandenge. Af og til ser man dog også fuglen ligge på rede de besynderligste steder. Større, flade hustage inde i byer kan godt gøre det ud for en strandengslokalitet og ikke sjældent lægger strandskaden sine kamuflerede æg deroppe, hvor ræven ikke kan nå. Modellen virker kun for strandskaden da den i modsætning til andre vadefugle fodrer ungerne helt indtil de er flyvefærdige.

Parrene holder sammen – år efter år.
Lidt ligesom svalerne søger strandskaden gerne tilbage til den samme ynglelokalitet og redeplads år efter år. Strandskader kan opnå en ret høj alder. Det er ikke ualmindeligt, at de bliver over 25 år. Parrene kan holde sammen mange år i træk – eller måske endda hele livet.

Strandskader holder gerne sammen som par i mange år.
Strandskader holder gerne sammen som par i mange år.

Strandskaderne samles ved Vadehavet om vinteren.
Mange, danske strandskader trækker ned til de hollandske kyster om vinteren, men nogle samles også i den danske del af Vadehavet, hvor tusinder af strandskader fra Nordskandinavien og Rusland også gør vinterophold. Et prægtigt syn, hvor mere end 20.000 strandskader kan være samlet!
/JN
Kilde: DOF.dk

Annonce