Hasselbusken – og forårets røde hasselblomst, har en ældgammel historie i Danmark.
Hasselbusken (Corylus avellana) har en lang historie i Danmark og vores forfædre har kendt hasselbusken tilbage gennem middelalderen, vikingetiden – ja, helt tilbage til stenalderen. Da istiden ophørte og isen trak sig tilbage, var hasselbusken en af de træer og buske, der indvandrede – og som stadig kan findes i landet den dag i dag. Og måske har vores forfædre netop glædet sig over et lille, uanseeligt forårstegn som netop hasselbusken fremviser hvert år i marts – og som nok kun de færreste danskere i dag har øje for.
De pollenbærende hanblomster, der hænger som rakler, er synlige og i øjnefaldende på flere meters afstand, men den lille bitte hun-blomst er mere ydmyg i størrelse.
I marts – sommetider før, åbner de største af hasselbuskens knopper sig og små knaldrøde grifler titter frem. Det er hun-blomstens støvfang, der nu gør sig klar til at modtage bestøvning fra han-raklerne.
Den røde hasselblomst er en af skovens og hegnets allerførste blomster. Et lille, farverigt forårstegn.
Lykkedes bestøvningen med vindens hjælp er der håb om at der dannes hasselnødder, der både er eftertragtede af dyr og mennesker. Hasselnødderne modner i september, men allerede inden da er de efterstræbt af utålmodige fugle, mus, egern og insekter.
Hasselbusken kan blive ganske gammel – omkring 80-100 år og endnu ældre, hvis stammerne skæres ned så nye skud skyder fra roden. Hasselbuskens fantastiske evne til genvækst har man tidligere udnyttet i stævnings-skovbruget – og fra de tidligste tider har hasselkæppe været brugt til alt fra buer til fiskestænger.
/JN
Kilder: Naturstyrelsen, Wikipedia.
