Test: Solid termokop, der holder tæt – og kaffen varm

Måske kender du den allerede? Stanley – Trigger-Action Travel Mug? Det er nok den bedste termokop vi endnu har testet.

Amerikanske Stanley har længe været på markedet og kendt for deres robuste og holdbare termoflasker. Der er mange udgaver og modeller. En af de seneste skud på stammen er den lille, smarte Trigger-Action Travel Mug. Den har været i butikkerne et godt stykke tid, men vi møder stadig mange derude, der ikke kender den – og derfor skylder vi selvfølgelig en omtale her i naturmagasinet. Priserne varierer en del. Vi har fundet den til ca. 200 kr. – se nederst i artiklen!

Drik direkte af låget ved et let tryk på en knap. Koppen lækker ikke – selvom du vender den på hovedet

Stanley Travel Mug – den lille model på 0,35 l, rummer ca. 2 krus kaffe. Den er slank at holde i hånden og let at drikke af.

Det særlige ved Trigger-Action Travel-termokoppen er at den let betjenes med én hånd. Du skal ikke skrue låget af og hælde op i en kop, men blot trykke en knap ind i siden på låget, der åbner for et hul i låget så du kan drikke direkte og behageligt af koppen. Når du slipper lukker åbningen igen. Det fungerer supergodt og koppen lækker ikke. Det er fedt, hvis du pakker koppen ned i en taske eller vælter den.

Når du trykker knappen ind på låget, åbnes for drikkehullet, der lukker tæt igen når du slipper.
Koppen er ergonomisk fin at drikke af – med en behagelig, rundet kant til læberne.

Med på tur til en grundig test

Forleden havde jeg – og min mand, igen termokoppen med på tur – denne gang til et lille vandreeventyr på øen Livø i Limfjorden. Med nærværende artikel i bevidstheden testede vi om Trigger-Action Travel-koppen virkelig kan holde kaffen varm i 5 timer som det fremgår fra producenten.
De første timer er kaffen virkelig varm, men i takt med at du drikker af indholdet og der bliver mindre tilbage af kaffen, så køles den resterende kaffe også hurtigere. Efter at have nået øen rundt tog vi en forfriskende dukkert i Limfjorden – og derefter trængte vi til en god kop varm kaffe. Og ja, kaffen var endnu rimelig varm efter ca. 5 timer, men dog ikke skoldhed som lige da vi hældte den friskbryggede kaffe på koppen. Det er ganske fint for en forholdsvis lille termokande/termokop.

Jeg har siden prøvet at fylde koppen helt med kogende vand og lade den stå i godt 5 timer, hvorefter vandet stadig var dampende varmt. Så tjek og flueben her!

To størrelser

Termokoppen findes i to størrelser. En 0,35 l og en 0,47 l. Jeg er glad for den lille model, der kan rumme ca. 2 gode krus kaffe. Den passer desuden til de fleste kopholdere i biler og er derfor også let at have med på køreturen. Den lidt større model angives at holde kaffen varm i hele 7 timer og vejer 360 gram mod den lille model, der kun vejer 280 gram (uden indhold).

Der er altid en god stund til en kop kaffe derude. Stanley-koppen holder tæt i rygsækken – og nemt tilgængelig, da der ikke skal skrues låg af, men blot drikke direkte af koppen ved at trykke fingerknappen ind.

Robust stål og BPA-fri plast

Termokoppen/flasken er fremstillet i rustfrit stål med drikkelåg af hård plast, der er 100% BPA fri (Bisphenol A), hvilket også er et plus! BPA er kendt for at være hormonforstyrrende, men bruges desværre stadig i mange produkter. Se mere om BPA hos Miljøstyrelsen. Låget er let at rengøre og tåler i øvrigt opvaskemaskine.

Koppen er i vanlig Stanley-stil ret solid. Vi lod den droppe ned i skovbunden fra et egetræ – og senere “tabte” vi koppen på grusvejen. Ingen problemer her.

Fornuftig pris – og god gaveide

Alt i alt er Stanley Trigger-Action Travel koppen den bedste vi endnu har testet. Jeg har selv købt et par stykker. Den ene som gave til min mand 😉 – og den er blevet flittigt brugt.
Den seneste købte jeg på Danish Outdoor Festival i klassisk grøn og sort. Lidt konservativt måske, da koppen også fås i flot gul, mørkerød og blå. En fin gaveide.

Sammenlign priser herunder:

Annoncetilbud og -priser – direkte fra butikkerne.
Aktuelle annoncepriser og tilbud (opdateres hver uge)
Stanley Shortstack Travel Mug .23L-Hammertone Ice
190,-
Stanley Shortstack Travel Mug .23L-Matte Black
190,-
Stanley Trigger-Action termokrus, 0,35 liter, nightfall
Ønsker du at have varmt eller koldt mad og drikke med på din næste udflugt, er Stanleys termokrus et oplagt valg, som du kan stole på. I op til fem timer holder termokruset indholdet varmt, mens det holder inholdet koldt i op til otte timer, så du kan
238,-
Stanley Trigger-Action termokrus 0,35 liter, tigerlily
Trigger-Action termokruset fra Stanley - det perfekte krus til et aktivt liv Stanley Trigger-Action er termokruset, der holder din drik varm i op til fem timer eller kold i op til otte timer takket være den effektive vakuumisolering. Derudover er det n
239,-
Stanley Trigger-Action termokrus, 0,35 liter, hammertone green
Ønsker du at have varmt eller koldt mad og drikke med på din næste udflugt, er Stanleys termokrus et oplagt valg, som du kan stole på. I op til fem timer holder termokruset indholdet varmt, mens det holder inholdet koldt i op til otte timer, så du kan
239,-
Stanley NeverLeak Travel Mug 0.35L Maple
249,-
Stanley Trigger-Action Travel Mug .35L Hammertone Ice
249,-
Stanley Trigger-Action Travel Mug .35L Wine
249,-
Stanley Trigger-Action Travel Mug 0.35L Nightfall
279,-
Stanley NeverLeak™ Travel Mug .35L-Hammertone Green
290,-
Stanley NeverLeak™ Travel Mug .35L-Matte Black Pebble
290,-
Stanley Trigger-Action termokrus 0,35 liter
Trigger-Action termokruset fra Stanley - det perfekte krus til et aktivt liv Stanley Trigger-Action er termokruset, der holder din drik varm i op til fem timer eller kold i op til otte timer takket være den effektive vakuumisolering. Derudover er det n
295,-
Vis flere produkter

Lignende artikler

SENESTE FRA NATURGUIDE.DK

UGENS MEST LÆSTE

Naturvejleder