Delfin-flok i Limfjorden

Varmere klima er formentlig grunden til, at delfiner begynder at dukke op i dansk farvand.

Både en lystsejler og en fisker har set flokke af delfiner i Limfjorden. Der menes at være syv delfiner. Det er første gang i nyere tid at en egentlig flok af delfiner ses i dansk farvand. Siden 2015 er der observeret enkelte delfiner i Limfjorden.

Siden 2015 er der spottet enkelte delfiner i Limfjorden, men i 2020 er der for første gang set en flok på syv individer. Arkivfoto: Niels Lisborg/NaturGrafik.dk.

Delfinerne er af arten øresvin (Tursiops truncatus), fastslår delfinspecialist og indehaver af hjemmesiden hvaler.dk Carl Kinze, der har set privatoptagelser af delfinerne. Carl Kinze tilskriver det varmere klima, at delfiner nu kan ses i dansk farvand.

I Danmark er der registreret tre arter af delfiner: Hvidnæse, Almindelig delfin og øresvin. Den sidstenævnte, der nu ses i Limfjorden er kendt fra filmen “Flipper” og er nok den art de fleste mennesker kender som delfin.
Den lille hval marsvinet er den eneste art, der yngler i dansk farvand.
/MR

Kilder: Dr.dk. Featured foto: Dreamstime.com.

Lignende artikler

Lignende artikler

SENESTE FRA NATURGUIDE.DK

UGENS MEST LÆSTE

Naturvejleder