Danmark skal have en naturkanon

Danmark vigtigste natur skal identificeres – af danskerne selv.
Danmark skal have en “A-holdsliste” med den bedste og vigtigste natur som landet kan byde på – en såkaldt naturkanon. ”Kanon” betyder rettesnor, regel eller forbillede. En kommende naturkanon skal danne fremtidig grundlag for den del af naturen som “vi alle bare bør kende”. Naturkanonen vil danne udgangspunkt for undervisningsmaterialer, information og kommende naturoplevelser samt udbrede kendskabet til naturen (den del der vel og mærket får plads på listen), lyder det fra Miljøministeriet. Da fædrelandet tidligere, i mere eller mindre fællesskab, skulle udarbejde en kulturkanon gik det ikke stille for sig og der var både sværdslag og kontante meninger omkring de udvalgte punkter. Det bliver nok heller ikke en let sag at punktopdele nogle udvalgte highlights fra den mangfoldige natur. Der er ingen tvivl om at øvelsen vil sætte tanker i værk og alene det vil være med til at give fokus på naturen derude – og dermed opfylde en af tankerne bag projektet.
Giv dit bidrag.
Miljøminister Troels Lund Poulsen opfordrer alle danskere til at komme med bidrag frem til foråret 2009. Miljøministeren oplyser, at “formålet med naturkanonen er, at vi lærer vores natur bedre at kende – og at flere vil bruge naturen mere aktivt. Naturkanonen er med andre ord noget, som angår os alle. Ikke kun
eksperter og dem, som arbejder professionelt med naturen til daglig
.”

Den jyske hede eller bøgeskoven?
Skal det være den jyske, lyngklædte hede, der skal på listen? eller bøgeskoven? Måske kronhjorten og sanglærken? Læs mere på http://www.skovognatur.dk/ud/naturkanon/ hvor du kan give dit bud på Danmarks bedste naturværdier.

Hent folderen om naturkanonen her (pdf 4 Mb)

Lignende artikler

Lignende artikler

SENESTE FRA NATURGUIDE.DK

UGENS MEST LÆSTE