Byg dit eget insekthotel.
Du kan bygge dit helt eget insekthotel – et kunstigt skabt habitat med det formål at skabe gode opholdssteder for insekter. Insekthotellet kan blandt andet benyttes til overvintring.
Af naturvejeder Sabine Jensen
Det bør ikke kun være fuglene, der skal hjælpes – de helt små, insekterne, skal også have en bolig, der blandt andet kan bruges til overvintring.
På nær mariehøns og sommerfugle, så er insekter nok ikke lige dem, vi har de varmeste følelser for. Men insekter er nyttedyr og bør stå højt på ønskelisten sammen med alle andre nyttedyr og fugle. De spiser nemlig løs af skadedyr og er vigtige for bestøvningen.
Du kan bygge dit helt eget insekthotel – et kunstigt skabt habitat med det formål at skabe gode opholdssteder for insekter. Insekthotellet kan både benyttes til overvintring, formering og skjul, men også til at give bredt udvalg af de nyttige insekter der skaber bedre balance i naturen.
Mange sommerfuglearter søger gerne læ ved kraftig blæst og flere arter som citronsommerfugl, dagpåfugleøje og nældens takvinge overvintrer.
Hvad skal du bruge?
Det er ikke meningen at man skal finde det hele, men helst lidt forskelligt.
Materiale liste til insekthotel:
• Løvtræ i forskellige størrelser
• Nåletræ i forskellige størrelser
• Halm
• Hø
• Tagrør/siv
• Bark
• Mos
• Grene og kviste
• Bambus
• Gamle mursten med huller
• Skifferstykker
• Gamle drænrør i sten.
• Rørstumper i metal
• Rørstumper i plast
• Urtepotter i ler
• Uld
En sav
Eventuelt en boremaskine
Sådan gør du
Selve insekthotellet kan bygges af paller eller være et gammelt karlekammerskab eller en reol, som man deler op i mindre kvadrater/rum.
Sørg for at det er en vandtæt tagbeklædning, så alle materialerne ikke ligger og bliver våde.
Materialerne skæres til, så de max. har en længde på den dybde som insekthotellet har. Derefter er det bare at ligge de mange fine materialer ind på plads.
Havekunst
Er man kreativ, så har man nu et fint lille rustik kunstværk og så er det bare at vente på sommerfugle, biller og bier finder det 🙂
Du kan også købe et færdiglavet insekthotel hos Haveglad her: Insekthoteller