“…en stor læseoplevelse for alle, der nyder at gå ud i det grønne…”
De fire noveller i denne lille samling af norske Tarjei Vesaas (1897-1970) er en stor læseoplevelse for alle, der nyder at gå ud i det grønne og kender til ungdomskvaler og lykke.
“Tusten” kalder de landsbytossen, som den første og længste novelle handler om. Men selvom Tusten ikke er helt almindelig, er det utroligt, hvor meget man kan relatere til hans tanker, følelser og oplevelser i en meget smuk, norsk sommer. Tusten bor hos sin søster, der tager sig af ham og står for at tjene til det daglige brød, men pludselig en dag står en skovmand og tilbyder Tusten arbejde! Vil han hugge nogle birketræer ude i skovene? Og tilmed have nøglen til en lille skovmandshytte derude? Alle, der har prøvet at søge arbejde i kortere eller længere tid, må kunne genkende de lykkefølelser, der går gennem den ignorerede og oversete Tust.
“…han indser på denne særlige aften, at hans liv hænger tæt sammen med det skovliv, de lever af“
Alene ude i det grønne bevæges Tusten af mange forskellige sindsstemninger; han røres af synet af de smukke birketræer, han fælder, og forfærdes over de krogede graner ude i mosen, der ikke vokser og ikke kan bruges til noget, og som han inderst inde identificerer sig med. I alle fire noveller er der denne røde tråd af slægtskab mellem karaktererne og deres omgivelser, og det er det, der gør dem så fine at læse. I “Sidste mand hjem” hjælper en ung dreng sin far og de andre mænd med at skove (på den gammeldags manér, dvs. helt uden skovningsmaskiner), og han indser på denne særlige aften, at hans liv hænger tæt sammen med det skovliv, de lever af: “I aften sanser man det som det er: et stort slægtskab. Han er selv vokset ud af åse og dale og vand der siver i det skjulte. Han er selv en frugt her. Et barn.”
Tusten og andre noveller af Tarjei Vesaas. Oversat fra nynorsk til dansk af Jannie Jensen og Arild Batzer. Batzer & Co, 2024. Hæftet med flapper, 90 sider. 125 kr.
