Boganmeldelse: Spor i naturen

Lignende artikler

“Spor i naturen” er en ny, fin bog om sportegn og dyrespor på forskellig vis fra vores hjemlige natur. Emnet er bestemt ikke fremmed for forfatteren Lars-Henrik Olsen, der tidligere har skrevet den lidt større og fyldigere bog “Dyr & spor”, der nu efterhånden har 10 år på bagen.

Læst og vurderet af naturvejleder Niels Dahlin Lisborg

Opslag fra bogen “spor i naturen”.

“Spor i naturen” koncentrerer sig om vores hjemlige arter og kommer i en tur-venlig felthåndbog-version på 128 sider, der er let at have med i rygsækken. Dyrespor er begrænsningens kunst, men bogen kommer fint omkring de mest almindelige spor og tegn man krydser derude – og giver svar på mange spørgsmål. Selvom bogen i størrelse og omfang er mindre end bøgerne “Dyr & spor” og den gamle klassiker “Dyrespor”, så er der alligevel lavet plads til nye, spændende – og relevante områder, der medtager f.eks. galler, fuglereder og svampedyr. Jeg kunne dog godt tænke mig et par sider mere i bogen, der bl.a. gav plads til lidt flere galler (f.eks. pilerose) og svampedyr (f.eks. skinnende støvpude). Et felt hvor vi ofte modtager spørgsmål her på NaturGuide.dk.
Jeg savner også afsnittet med fjer fra forfatterens tidligere bog om emnet – og en oversigt over kranier fra større dyr som rådyr og grævling kunne også være på ønskelisten.

Starten af bogen har en god oversigt, der gør det hurtigt og let at finde frem til svar. Bogen er selvfølgelig også opdateret med ulvespor – et af landets nyere pattedyr.

Alt i alt er “spor i naturen” en rigtig fin bog, der kan anbefales. Den er flot illustreret af Michael Petersen. Den vejledende udsalgspris er overraskende billig – kun 139 kr. Bogen er set hos Saxo til 120 kr. (annoncelink til butik).

Spor i naturen af Lars-Henrik Olsen. Illustreret af Michael Petersen. Forlag Koustrup & Co 2022. 128 sider, paperback. Vejledende pris: kr. 139,-

ANNONCE
ANNONCE
ANNONCE

Følg NaturGuide.dk

8,335FansLike
4,816FølgereFølg

Seneste artikler

ANNONCER

Annonceplads