En spændende bog om de flittige myrer indeholder masser af aktiviteter, så man selv kan blive lidt af en myreforsker
Læst af naturskribent Søren Olsen
Set med menneskeøjne er myrer arbejdsomme, organiserede og samlet i et fællesskab, og med god grund taler man om at være myreflittig. Men er alle myrer nu lige så flittige, som man skulle tro? Eller findes der også dovenlarser blandt myrerne? Svaret er ja!
Det har den amerikanske forsker Daniel Charbonneau og hans kolleger undersøgt nærmere. De indsamlede tyve kolonier af myrearten Temnothorax rugatulus med i alt 1.307 arbejdere og malede dem alle med unikke farver, så de kunne kende forskel på dem. Ved at filme myrerne og iagttage deres bevægelser opdagede forskerne, at knap halvdelen af arbejderne ingenting lavede. Og de holdt ikke bare en pause, de var simpelthen nogle dovenlarser.
Ved at eksperimentere med skiftevis at fjerne de mest dovne og de mest aktive myrer fra kolonien fandt forskerne ud af, at de dovne myrer fungerer som en slags reserve. Forsvandt de aktive myrer, gik de dovne i gang med at arbejde. Indtil da ventede de bare inde i tuen.
Den danske biolog og myreforsker Julie Koch Sheard fortæller om dette i sin nye bog ”Myrejagten – Lav dine egne eksperimenter”. Tilbage i 2017-18 var hun ph.d.-studerende på et såkaldt Citizen Science-projekt, hvor befolkningen kunne være med til at indsamle data om de danske myrer og deres kostvaner. Efterfølgende skrev hun flere videnskabelige artikler, og i dag arbejder hun som myreforsker på et tysk center for biodiversitetsforskning i Leipzig.
I sin bog guider hun os gennem myrernes fantastiske verden, så man får lyst til at lære dem nærmere at kende. Bogens mange kapitler er opdelt i tre afsnit: om myrernes biologi, eksperimenter med myrer man kan selv kan lave, og endelig portrætter af nogle af de danske arter. Alt sammen illustreret med tegninger og flotte fotos.
Det er ofte forbavsende ting man får at vide om myrerne, som at deres dødsfjender er andre myrer, og at der foregår en konstant krig mellem kolonierne. Nogle myrearter benytter sig af kemiske våben, snyd, masseangreb og snigangreb, når de bekæmper hinanden. Så forstår man pludselig hvorfor Achilleus’ krigere i de gamle græske sagn hed myrmidonere, inspireret af myrernes krigeriske adfærd. Man begynder at få et lidt andet syn på de flittige, men også krigeriske myrer, efterhånden som man læser sig igennem bogen.
SJOV MED SKOVMYRER.
Hvis du finder en skovmyretue, så prøv at lægge en blå blomst på tuen. Skovmyrerne sprøjter blomsten til med syre, som får blomsten til at skifte farve. Hvilken farve får blomsten? Skovmyrerne laver lange myreveje væk fra deres tue. Prøv at følge myrerne langs vejen, som kan være op mod 100 meter lang. Hvor ender den henne? Mange veje fører op i et træ. I træet er der bladlus, som laver myrernes livret: honningdug. Hvis du kigger på myrerne på træet, kan du se, at myrerne på vej ned har større bagkroppe end myrerne på vej op. Det er, fordi myrerne på vej hjem har maven fuld af honningdug.
Julie Koch Sheard: Myrejagten – Lav dine egne eksperimenter. 132 sider, 150 kr., Aarhus Universitetsforlag. Kan pt. købes hos SAXO til 135,- (annoncelink til SAXO)
Forsidebillede: Engstikmyre. Foto: David Nash
