Historien om julemandens rensdyr.
Kender du den om Rudolf?, Rudolf med den røde tud…? sådan starter en af de mest kendte julesange herhjemme og hvilket barn eller barnlig sjæl kender ikke Rudolf? Men hvordan kan det lige være, at det er rensdyrene som julemanden benytter?
Kunne det ikke ligeså godt være heste, slædehunde eller et helt tredje slags dyr?
At det netop er rensdyr som hjælper julemanden, kan man læse om helt tilbage i 1823 i teologen Clement Clarke Moores digt til børn; ”A Visit from St. Nicholas”. I dette digt lader Moore julemanden ankomme i en slæde, som trækkes af otte små rensdyr. Clarke Moore beskriver bl.a. i digtet at rensdyrene er hurtige som ørne.
Rensdyret Rudolf stammer fra 1939.
Rensdyret Rudolf er ifølge juletraditionen fører-rensdyret som sammen med syv andre rensdyr trækker julemandens slæde juleaften, når han skal ud til alle børn i verden og dele julegaver ud.
Rudolf er ikke en del af den oprindelig juletradition tilbage fra 1823, men blev først en del af juleeventyret i 1939, da forfatteren Robert L. May lavede en julefortælling, hvor julemanden opdagede, at rensdyret Rudolfs næse lyste rødt. Den julenat var det tåget og Rudolfs næse kunne bruges som lygte og han var derfor med til at redde julen. Siden da har Rudolf haft sin faste plads i juleeventyr.
Det er vist almindelig kendt at julemanden har hjemme i det arktiske nord, hvor der også findes rensdyr. Det er derfor ganske naturligt at det blev rensdyr, der bistår julemanden med at trække den tunge slæde.
Rensdyr har været holdt som husdyr i 3000 år.
Tidligere var rensdyr meget udbredt på den nordlige halvkugle og helt frem til sen middelalder fandtes rensdyr også i Polen og England. Rensdyr har altid været et yndet jagtobjekt for mennesket og er det stadigvæk i blandt andet Grønland.
Rensdyr har været holdt som husdyr i over 3000 år og er stadigvæk i dag, hovedindtægtskilde for mange mennesker. Det gælder blandt andet for samerne.
Fakta:
Rensdyr tilhører hjortefamilien. Der findes i dag omkring 3 millioner rensdyr, der lever i de arktiske og nordligt tempererede egne i Kanada, Alaska, Europa og Asien. De lever mest i tundraområder, men findes også i skovområder. Hannerne er større end hunnerne men begge bærer gevir som skiftes hvert årRensdyr er sociale dyr som vandrer i store flokke og finder nye græsgange i takt med at årstiderne skifter. Om sommeren lever de mest af urter, græs, små løvtræer og svampe. Om vinteren består føden primært af laver. Rensdyr har en meget god lugtesans, som blandt andet bliver brugt til at finde frem til gode græsningsområder.
Blandt rensdyrenes naturlige fjender finder man blandt andet los, ulv og jærv og når det gælder kalvene skal de også passe på bjørne, ræve og havørne.
Hannerne er større end hunnerne men begge bærer gevir som skiftes hvert år.
Blandt rensdyrenes naturlige fjender finder man blandt andet los, ulv og jærv og når det gælder kalvene skal de også passe på bjørne, ræve og ørne.
Tilpasset et liv med kolde arktiske vintre.
Rensdyr er tilpasset kulde og sne og deres pels er op til 5 cm tyk. Pelsen er delt op i en yderpels og en inderpels. Den ydre pels har hule hår, der øger isolationsevnen på grund af den ekstra bundne luft. Den indre pels fungerer som en tæt uldfrakke. Rensdyr kan holde varmen selv når temperaturen falder til under -50 grader C.
Deres klove er store og kan brede sig ud som en vifte som hjælper dyret til at færdes i tyk sne.
/MR
Kilder: Dansk Historisk Fællesråd, Science, Wikipedia, Den Store Danske – Gyldendals åbne encyklopædi.
