Nogle bær bør man vogte sig for selvom de ser nok så fristende ud.
Ved man, hvor man skal lede er den danske natur et sandt spisekammer med både nærende og gode spiseoplevelser. Det gælder ikke mindst i sensommeren og det tidligste efterår, hvor naturen byder på masser af bær og frugter. Nogle bær bør man dog vogte sig for selvom de ser nok så fristende ud.
Vi tog en tur i skoven for at kigge nærmere på nogle af de bær i naturen du ikke bør spise.
Kvalkved (Viburnum opulus)
Et af de første bær-træer vi finder er kvalkved eller ulfsrøn, som den også kaldes. Kvalkved er et lille løvtræ, der typisk bliver 2-4 meter højt. Træet vokser i skov og hegn og kan findes over det meste af landet, men er mest udbredt mod øst. Kvalkved får de fineste røde, lokkende bær og man kan blive slemt fristet til at plukke nogle med i kurven. Men netop kvalkved er en af de fristelser, der kun er for øjet da bærrene er giftige for mennesker. De smukke, kuglerunde bær ses fra august til et stykke ud på vinteren. Når frosten har eftermodnet og sødet bærrene spises de af fuglene.
Druehyld (Sambucus racemosa)
Druehylden er en pryd for skoven, men regnes ofte for ukrudt af skovens folk da den hurtigt vokser frem i skovrydninger og overskygger de skovplanter, der er sat af skovbruget. Ikke desto mindre er druehylden med sine klaser af røde bær et prægtigt syn. Druehyld er et lille løvtræ, der trives godt i magre skovegne, hvor den er et pionertræ i lysninger.
De røde bær kaldes for stenfrugter og når det kommer til giftigheden er det ikke frugtkødet, men selve frøene inden i man skal vogte sig for. De kan give en alvorlig mavepine.
Firblad (Paris quadrifolia)
Firblad kaldes også for et-bær. Navnet er ganske passende for den lille plante bærer kun ét bær. Til gengæld løftes bærret op som i en kongestol som om planten vil fremvise sit eneste afkom. Den ca. 20-30 cm høje plante kunne fint være med i et eventyr, hvor den giftige plante med sit flotte, blåsorte bær lokker skovgæster i fordærv. Der skal dog heldigvis en del bær til for at få en alvorlig forgiftning.
Ikke nok med at firblad er giftig, men dens blomst lugter også ubehageligt af ådsel. Det er således ikke smukke sommerfugle, der bestøver den, men i stedet spyfluer, der tiltrækkes af lugten. Firblad vokser især i frodige skove og er mest almindelig i det østlige Danmark.
Liljekonval (Convallaria majalis)
Liljekonval er en lille, lav staude, der vokser vildt i skovene. Planten blomster i maj med smukke, snehvide klokkeblomster, der har en forførende duft. Ikke uden grund har duften af liljekonval indgået i mange parfumer. Sidst i august og september, når plantens blade begynder at gulnes, da står liljekonvallen med fine, røde bær. Igen gælder det ”nok se, ikke spise” da hele planten er giftig.
Vild Kaprifolie (Lonicera periclymenum)
Vild kaprifolie vokser i hele Danmark. Det er en lian-agtig slyngplante, der kan kravle højt til vejr ved at sno sig om andre træer. Duften fra blomstrende kaprifolium en sommeraften er berusende. Det er ikke tilfældigt at blomsterne dufter hen under aften da det netop er de lang-snablede aftensværmere som planten ønsker at tiltrække for at blive bestøvet. Kun disse insekter kan nå ned i blomsternes lange kronrør.
Fra august får kaprifolie klaser af blanke, røde bær, der ikke mindst kan være lokkende for børn. Spises de giftige bær kan de give alvorlige mavesmerter og opkastning. Lægefaglig behandling sker dog normalt kun ved tilfælde, hvor der hos børn er indtaget omkring 15 bær eller mere. Forgiftningssymptomerne optræder ca. 2 timer efter indtagelse.
Bittersød natskygge (Solanum dulcamara)
Bittersød natskygge er en plante, der ofte gemmer sig lidt mellem andre planter som den klatrer op ad. Den tynde, spinkle plante kan blive ganske høj, hvis den har noget at kravle op ad. Ikke sjældent over 1,5 meter. Natskyggen blomstrer i sommermånederne med fine lilla blomster, der i midten har gule støvdragerne samlet i en kegle. Fra august ses de ægformede orange-røde bær, der ser ganske tiltalende ud, men da planten er ret giftig skal man holde sig fra dem.
Tørst (Frangula alnus)
Tørst er et af skovens vilde, små træer. Et af de træer, der ikke plantes, men kommer af sig selv da den spredes via sine mange rød-sorte bær. Træet har en spændende historie. Det har bl.a. været ingrediens i tidligere tiders krudtfremstilling. Det er i øvrigt også på tørstetræet at citronsommerfuglens larver vokser op.
Bærrene kan minde lidt om kirsebær, men man skal ikke lade sig friste også selvom smagen er lidt sødlig. Tørst vokser gerne i moser og næringsfattige skovegne. Bærrene er først rødlige, men bliver senere sorte.
Hæg (Prunus serotina)
Både almindelig hæg og glansbladet hæg får masser af rød-sorte bær. Hæg er i familie med kirsebær og bærrene ligner da også en del. Bærrene kan faktisk spises, men frøene i stenen indeholder amygdalin i varierende koncentration. Amygdalin kan efter indtagelse afgive giftig cyanbrinte (blåsyre). Spyt derfor stenene ud, hvis du spiser bærrene.
Heldigvis er der ikke kun giftige bær.
Listen af giftige bær vi fandt på vores tur er ikke fyldestgørende, men det er dog de arter vi oftest møder derude. Heldigvis findes der ligeså mange bær, der kan spises og tilmed smager godt. Vilde hindbær, brombær, skovjordbær, tyttebær, blåbær, revlingebær, mirabeller og hyldebær – blot for at nævne nogle. Og når vi nu var derude…ja så fik vi faktisk lidt mirabeller med hjem. De skal blive til marmelade.
