Mælkevejen er betydeligt større end hidtil antaget

Vores galakse Mællevejen som den antageligt ser set fra afstand. Foto: NASA
Vores galakse Mælkevejen som den antagelig ser ud set fra afstand. Foto: NASA

Nyt fra universet – vores galakse er større end hidtil antaget!
Vores egen galakse Mælkevejen er betydeligt større end hidtil antaget. Selv om vores hjemlige galakse rummer et svimlende milliardtal af stjerner er den traditionelt blevet opfattet som en lille galakse. Amerikanske studier af mælkevejen viser dog nu, at galaksens masse er 50 procent tungere end hidtil beregnet.
“Tidligere har vi troet at vores nabogalakse Andromeda var dominerende og vi var en lillesøster til Andromeda. “Men nu ser det ud til at vi nærmere kan betegnes som toæggede tvillinger, siger forsker Mark Reid fra det amerikanske Harvard-Smithsonian Center, der præsenterede de nye opdagelser.

“Tidligere har vi troet at vores nabogalakse Andromeda var dominerende og vi var en lillesøster til Andromeda…”

Mælkevejen hurtigere på vej mod kosmisk sammenstød
Intet varer evigt og Mælkevejens højere masse har den dystre konsekvens, at de kosmiske tyngdekræfter slynger vores galakse af sted gennem rummet med en højere hastighed end man hidtil har troet. Større masse betyder at tyngdekraften mellem Mælkevejen og Andromeda er større. Ifølge forskerne fra Harvard-Smithsonian Centeret bevæger vores lille solsystem inklusive vores planet sig, imens du læser dette, med en hastighed på over 900.000 km/t rundt om Mælkevejens akse. Det betyder at vores galakse bevæger sig mod et gigantisk kosmisk sammenstød med andre galakser, særligt Andromeda, hurtigere end tidligere antaget.
Forskerne kan dog beroligende sige, at det antageligt først vil ske om 2-3 milliarder år. Der er således masser af tid til at studere nattehimlen og betages af det mægtige univers og dets endnu mange uløste gåder.

Portræt af Galileo Galileis malet af Justus Sustermans i 1636
Portræt af Galileo Galileis malet af Justus Sustermans i 1636.

“Faderen til moderne astronomi”
Det er mere end 400 år siden at den italienske astronom Galileo Galileis udbyggede og anvendte teleskopet i en revolutionerende grad. Galileo er blevet kaldt “faderen til moderne astronomi” og beviste bl.a. via teleskopet planeten Venus’s faser og opdagede Jupiters måner.

Kilder: Niels Bohr Instituttet, Wikipedia, Time Magazine

Seneste fra Naturmagasinet

Ugens mest læste

Aktuelt i naturen

Fra arkivet...