Vær opmærksom på algegift, hvis du samler muslinger og østers!

Østers indsamlet ved vestkysten skal man i disse dage være varsom med at spise. Foto: Wikipedia
Diarréfremkaldende skaldyrforgiftning (DSP).

Vadehavets østers og muslinger er blevet ramt af algegift. Foreløbig er det området ved Blåvandshuk og op mod Ringkøbing Fjord som Miljø- og Fødevareministeriet fraråder at man samler østers og muslinger i.
Algegift som også kaldes diarréfremkaldende skaldyrsforgiftning (DSP) kan give både diarré, som navnet hentyder til, men også opkast, hvis de østers eller muslinger som man spiser er ramt af DSP.

Stillehavsøsters kan bl.a. findes ved Vadehavet. Foto: Guido, Wikipedia.
Stillehavsøsters kan bl.a. findes og samles ved Vadehavet, men vær opmærksom på Fødevarestyrelsens anbefalinger og advarsler. Foto: Guido, Wikipedia.
Omfanget ukendt.
Det er ikke første gang, at de danske østers og muslinger har været ramt af algegift. Sidste år ved samme tid slog styrelsen også alarm.
Miljø- og Fødevareministeriet holder løbende øje med omfanget i de indre danske farvande. Det sker blandt andet ved, at opdrættere og fiskere tager prøver af både vand og muslinger før fiskeriet eller høsten påbegyndes og igen den dag hvor det starter.

Man kan dog med ro i sindet stadigvæk købe sine muslinger og østers i butikkerne, da de alle bliver testet for algegift inden de sælges. Ønsker man stadigvæk selv at samle østers eller muslinger kan man følge med på Fødevarestyrelsens hjemmeside og se hvor og hvornår det er sikkert at indsamle.
MR/

Kilde: Miljø- og Fødevareministeriet

Lignende artikler

Lignende artikler

SENESTE FRA NATURGUIDE.DK

UGENS MEST LÆSTE

Naturvejleder