Månens tilstedeværelse har indflydelse på jorden
Man mener, at månen blev dannet for ca. 4,5 mia. år siden ved at jorden blev ramt af et planetstort legeme. Noget af jordens skorpe blev slynget ud i rummet, hvor en del af materialet samledes til vores måne.
I de følgende ca. 500 millioner år blev solsystemet, herunder jorden og månen bombarderet af de himmellegemer, der endnu var tilovers. Ved et kig på månen med en almindelig håndkikkert ses tydelig de mange kratere på månen. Jorden har haft samme udseende, men med tiden er kraterne på jorden blevet udjævnet.
Mange dyr og fugle udnytter månens tilstedeværelse og de påvirkninger som månen udøver på jorden. Nogle fugle udnytter månelyset til natlig aktivitet bl.a. viber og hjejler. Heraf betegnelsen “månefugle”. Andre igen udnytter bl.a. det måneskabte tidevand, der medbringer og efterlader fødemuligheder.
Tidevand
Månens tyngdekraft påvirker jorden og “trækker” i jorden sammen med solen. Månens afstand til jorden er dog ikke den samme hele tiden og derfor varierer månens træk i jorden, hvilket – lidt forenklet, er baggrunden for højvande og lavvande – flod og ebbe.
Ved Vadehavet opleves tidevandet mest markant. Her kan der ved lavvande være flere kilometre sandflader, der er blottet. Senere ved højvande står fladerne under 2 meter vand.
Tidevandet er kraftigst når jorden, månen og solen står på linie, hvor sol og måne trækker i samme retning. Dette kraftige tidevand kaldes for springflod. Det sker ca. med to ugers mellemrum ved fuldmåne og nymåne.
Natsværmere flyver efter månen og forvirres af natlamper
Månens lys kan anvendes bl.a. af natsværmere til styring af flyveretningen. Insektet kan styre flyveretningen ved at fastholde vinklen af månelyset, der opfanges af natsværmerens øjne. Dette kan lade sig gøre fordi månen i denne sammenhæng er uendeligt langt væk – ca. 384.000 km. De fleste kender det fænomen, at en natsværmer cirkler rundt om en lampe. Det stærke lys fra lampen snyder insektet og da lampen er tæt på “indfanger” den insektet, der prøver at flyve afsted med lyset i den samme vinkel, men straks sværmeren kommer lidt væk forsvinder lampen og insektet drejer for igen at få lyset ind fra samme vinkel. Resultatet bliver at natsværmeren vedvarende cirkler om lampen.
Have og bjerge på månen
De mørke områder på månen kaldes for have. Disse lavereliggende områder er dannet ved lava, der har oversvømmet månefladen. Selvom der er registreret frossent vand på månen består havene af den størknede lava. Månens højland er de lyse områder. Her ses kraterne tydeligt med de voldsomme nedslag fra månens ungdom. De højeste bjerge er over 4,5 km høje i forhold til havene.
Månesyge
Månen har gennem tiderne påvirket mennesket – ikke mindst psykisk. Det engelske ord for sindssyg – lunatic kommer af det latinske Luna = måne. Engang troede man at fuldmåne kunne frembringe sindssyge.
Der er mennesker, der ikke kan sove eller sover dårligt når der er fuldmåne. Ligesom mange mennesker oplever at følelser kan påvirkes og forstærkes ved fuldmåne. Der er dog ingen videnskabelig dokumentation for fænomenet.
Fra nymåne til næste nymåne går der ca. fire uger svarende til en måne(d). En måned har som tidsperiode været anvendt siden oldtiden.
Kilder: Danmarks Meteorologiske Institut, Gyldendals store stjernehåndbog. pulseplanet.com, science-pratique.com
