Det lyder måske lidt som et “lortejob” at trille rundt med ekskrementer, men for den trehornet skarnbasse er det drømmejobbet – den lever nemlig af lort.
Både larven og de voksne individer har tilpasset sig et liv, hvor de bogstaveligt lever af lort. Det er dog ikke lige meget hvilke ekskrementer, der trilles afsted med. Særligt ekskrementer fra hjortevildt som krondyr og rådyr i er høj kurs, men afføring fra harer, får og kvæg kan også indgå på menukortet.
Jagten på føde sætter ind i efteråret når de nye skarnbasser bryder ud af pupperne og kommer op til jordoverfladen. Hele sommeren har de levet under jorden som larver, imens de fleste andre insekter har arbejdet på højtryk for at sikre de næste generationer. Når de nye skarnbasser endelig får opstøvet en god foderplads i kraft af gødning, graver de en hule som de fylder op med gødnings-piller. Hulen er 15-20 cm dyb og her kan de sidde i ro og mag. Det er i disse huler de bliver fedet op. Det tager mindst en måned og hvis der kommer en hård vinter overvintrer de også i hulen. Når opfedningen er overstået, kravler hannerne op på jagt efter hunner som de kan parre sig med.
Larven er 1-2 år om at udvikle sig? Det vil sige, at Trehornet skarnbasse har en generationstid på mindst 2 år.
Samarbejde i vinterhalvåret
Om vinteren er det nok de færreste, der tænker på insekter. Ikke desto mindre er vinterhalvåret højsæson for den trehornet skarnbasse. Modsat mange andre insekter samarbejder hannen og hunnen med at klargøre de kamre som æggene og senere larverne skal leve i. Arbejdsfordelingen foregår ved, at hunnen graver en lang skakt på ½ – 1 meter og hannen hjælper med at fjerne det overskydende materiale. Når skakten har en passende længde, graves en vandret tunnel på ca. 10 cm (også af hunnen). For enden af den nye tunnel graves der ud til et ekstra lille rum, hvor ægget lægges. I den 10 cm vandrette tunnel lægges gødningspiller som hannen henter ned i den store skakt. Her har han lavet et ekstra hulrum til netop det. Herfra henter hunnen gødningen og bringer den ned i de nyindrettede kamre så larverne har føde indtil de forpupper sig. Til slut forsegles åbningerne med sand. I hver hovedskakt er der ofte mellem 3-5 kamre med hvert 1 æg. En hun kan dog godt kravle op og nå at lave flere skakter. Hun kan derved lægge op til 20 æg i løbet af forårssæsonen.
/MR
Vidste du, at der i Rebild Bakker findes en skønnet bestand på 500 – 1000 individer af den sjældne bille?
Fakta om Trehornet skarnbasse (Typhaeus typhoeus):
- Trehornet skarnbasse er en 14-22 mm bille (torbist). Den voksne bille er blank sort på både oversiden og undersiden. Dækvingerne har tydelige længdestriber.
- Navnet trehornet skarnbasse kommer fra hannen som har tre fremadrettede horn. Det har hunnen ikke. Hendes hjørner på brystet er kun fremtrukne.
- Skarnbassen lever gerne i sandede klitter og heder, der ikke er for tilgroet.
- Føden består af ekskrementer, gødningspiller som trilles baglæns med forbenene.
- Hannens horn bruges til at kæmpe mod rivaliserende hanner.
- I milde vintre kan man midt i februar på solskinsdage finde den første aktivitet på egnede steder.
- Trehornet skarnbasse er relativ sjælden i Danmark og mest kendt fra populationer i Jylland. Den kan dog være mere udbredt end de nuværende observationer, da det ikke er mange der går på insektjagt om vinteren. Relativ nyligt i hhv. 2015 og 2018 er der også gjort nye fund på Sjælland og Bornholm.
En af skarnbassens fjender er mariehøneedderkoppen, der med sit kraftige bid kan bide igennem billens rygskjold.
Kilder: naturbasen, mst.dk, wildlifetrusts.org.
