Strandens spiselige planter!

Strandvejbred i blomst. Foto: Cwmhiraeyh CC BY_SA 3,0, wikimedia

Vilde urter og planter hitter som aldrig før. Men hvor mange godt er bekendte med ramsløg, løgkarse og havtorn, er det de færreste der ved, at der også langs kysterne er et væld af spiselige planter. Mange kyster og strandenge rummer et spisekammer med velsmagende urter.

Strandvejbred.

I Danmark finder der flere arter af vejbred, men Strandvejbreden er en af vores bedste spiselige, vilde planter. Smagen kan variere fra plante til plante helt afhængig af voksestedet. Planter der vokser tættest ved vandkanten har mest saltsmag og er oftest mere sprøde og velsmagende. Strandvejbred kan bruges i et utal af retter og kan f.eks. erstatte spinat og grønkål. Strandvejbred kan forveksles med bl.a. Strandtrehage, men da denne også er spiselig er skaden ikke så stor.

Annonce

Fakta:

Strandvejbred (Plantago maritima) kan blive helt op til halv meter høj, men oftest er den betydelig lavere. Bladene er grågrønne, smalle og glatte med en tydelig rille på oversiden. De kan være lidt takkede i kanten og kan have mørke pletter. Blomsterstilken er uden blade og rager højere op end bladene. Blomsterne sidder for enden af stilken i en tæt aks. Blomsterne er små og brunlige med lysegule støvknapper. Bladene er bedst i april-juni hvor de er friske. Senere kan de blive bitre. Den blomstrer i juni-september og er almindelig i Danmark.

Læs også: Strandvejbred – en af naturens bedste vilde spiseplanter!

Strandkarse kan også vokse ved veje hvor der saltes. Foto: Malte CC BY-SA 3,0, wikimedia
Strandkarse.

Strandkarse kaldes også for Nordens wasabi og det er ikke uden grund. Den kraftige smag af peberrod er stærkest i bladene, hvorimod blomsterne er lidt mildere. Tidligere blev den dyrket som køkkenurt og i middelalderen blev den anvendt som lægeplante. Den har brug for salt og vokser oftest kystnært. Dog kan den også findes nær havne, veje og motorveje hvor der saltes. Det er både blade, skud, blomster og frø som kan spises. De nye og lysegrønne dele af planten er de mest velsmagende. Kan eksempelvis bruges som drys eller i salater eller kan erstatte den wasabi man oftest bruger til sushi.

Fakta:

Strandkarse (Lepidium latifolium) er en blågrøn flerårig urt der kan blive op til en meter høj. Bladene er lancetformede og takkede. De små hvide blomster sidder i toppen i klaser. Frøene er flade og bleggrønne. Blade og skud kan sankes fra maj til august. Urten blomstrer i juli-august og er almindelig flere steder på øerne. I resten af landet er den relativ sjælden.

Husk: at bruge kniv eller saks når du indsamler fra planten, så roden ikke hives med op.

Strandbeden udvikler ikke en opsvulmet rod som rødbeden, der er forædlet fra den vilde strandbede.
Strandbede.

I kategorien over velsmagende strandplanter finder man også Strandbede. Den er beslægtet med flere dyrkede beder som eksempelvis rødbede og sukkerroe. I mange tusinde år har planten været brugt til madlavning herhjemme. Den kan findes ved kysten og særlig på stenede strande. Det er bladene der spises. Når planten blomstrer er bladene bitre, men det aftager efter afblomstring.

Strandbede. Her fra Hirsholmene i Kattegat.
Fakta:

Strandbede (Beta Vulgaris ssp. Maritima) er en flerårig plante der kan blive op til en meter høj. Bladene, der er grønne, minder om spinat og er ofte ægformet eller rudeformet. De små grønne blomster er samlet i et langt aks. Strandbede blomstrer i juli-august og bladene kan sankes før og efter. Den er forholdsvis almindelig ved det Sydfynske øhav og Smålandshavet, i Storebæltsområdet og kattegatkyster.

Det latinske navn maritima betyder ”voksende ved havet”.

Strandsennep.
Strandsennep.

Strandsennep lever fuldt ud op til sit navn med sin smag af salt og sennep. Det er særligt de mindre unge og saftfyldte dele, der er lækre. Det optimale er at bruge urten i frisk tilstand eller kun tilberede den let, da smagen forsvinder ved kogning og stegning. Planten er eksempelvis god til fiskeretter, kylling eller kryddersmør. Både blade og blomster kan spises. Den blomstrer hen over sommeren til starten af efteråret, men kan sankes helt ind til frosten sætter ind. Man finder den ofte vokse i opskyllet tang, da tangen giver næring til planten.

Fakta:

Strandsennep (Cakile maritima) kan blive op til 50 cm høj, hvor de blågrønne stængler nærmest ligger langs sandet. Strandsennep deles op i Norsø-Strandsennep (Cakile maritima ssp. Maritima), der primært vokser i Nord- og Vestjylland og Østersø-Strandsennep (Cakile maritima ssp. Baltica), der oftest ses i Syd- og Østjyland, Øerne og på Bornholm. Begge vokser ved strandbredder og kystnære klitter. Forskellen ses på bladene, hvor de på Nordsø-strandsennep er kødede, bredere og lancetformede med grove takker end hos Østersø-strandsennep som har mere fjersnitdelte. Blomsterne er i violette nuancer.

Husk at bruge kniv eller saks når indsamler fra planten så roden ikke hives med op.

Strandkål.
Strandkål.

Strandkål er kystens broccoli eller aspargesurt som den også kaldes. Det er ikke kun en smuk og velsmagende plante – den er også sund og har bl.a. et stort indhold af C-vitamin, hvilket gjorde, at den tidligere blev brugt mod skørbug. Strandkål vokser på stenede strande med tang. Alle dele af strandkål kan spises. Smagen af kålbladene er en blanding af broccoli, asparges og kål. Stænglerne har en ærteagtig smag. De uudsprungne blomster minder lidt om broccoli og kan også tilberedes derefter. Selv rødderne kan spises rå eller kogte.

Strandkål er kystens broccoli.
Fakta:

Strandkål (Crambe maritima) kan med sine glatte, kødfulde og blågrønne blade og stængel blive op til 60 cm høj. De hvide blomster er samlet i en kugle øverst på stænglen og inden blomstring minder de om broccoli. Den blomstrer i juni og juli. Strandkål smager bedst om foråret og i starten af sommeren. Senere på sæsonen bliver den sej og hård. Den er almindelig i det meste af landet med undtagelse af Nord- og Vestjylland. Sidst på sommeren kan man indsamle frø fra strandkålen og så dem hjemme i haven.

Se også: Sommer med strand og malurt. og Salturt – strandens salte, sprøde asparges.

Husk at ved sankning af vilde planter, må man kun høste til eget forbrug. Høst kun lidt fra hver plante så der ikke drives rovdrift. Hvis planterne står ved trafikerede veje bør de ikke bruges til madlavning.

MR/

Kilder: fugleognatur.dk, vildmad.dk, Naturens spisekammer af Anette Eckmann.
Featured foto: Strandsennep af Jürgen Howaldt CC BY-SA 2,0 de