Sortspætten er ikke kun Danmarks største spætte, men også den største spætteart i Europa. Om foråret kan man høre dens kraftfulde trommen i skoven, hvor spætten markerer sit territorium.
Sky fugl med kraftig stemme.
Det er nok de færreste som har set en sortspætte (Dryocopus martius), men man er ikke i tvivl hvis det sker. Den er på størrelse med en kragefugl og på afstand kan den virke helt sort. Ved nærmere studie ses hannens røde isse og hunnens røde plet i nakken. Men det er en sky fugl. Der er langt større mulighed for at høre den end og se den. Med omkring 17 slag i sekundet og trommen der varer 2-3 sekunder af gangen kan sortspætten høres flere kilometer væk. Sortspætten stemme er ligeledes højtlydt og bruges flittigt. I flugten som mere minder om en skovskade frem for en spætte, høres ofte et langtrukkent og klagende kliæææ.
Hør sortspætten her:
Fantastisk evne til at lokalisere føde.
Sortspætten lever ligesom grønspætten mest af myrer. Med sin 5-6 cm lange tunge kaster den sig over myrertuer for at finde æg, pupper og voksne myrer. Spætten kan også hakke sig ind til træboende myrer. Faktisk består over 85 % af sortspættens føde af myrer i forskellige stadier. Den sidste del af menuen består primært af billelarver. Om vinteren og særligt når der er frost, kan det godt være en udfordring at finde myrer. Men sortspætten har en utrolig evne til at lokalisere, hvor myrerne er – også hvis der ligger sne. Her kan spætten hakke sig igennem sneen og den frosne jord for at komme helt ned til det sted hvor myrerne ligger i vinterdvale. Faktisk mener man, at sortspætten sandsynligvis også bruger hørelsen til at lokalisere myrerne med, da der er eksempler på, at spætten har fundet myrer i træhuses bjælker som ikke kunne ses med det blotte øje.
Fakta om Sortspætten:
- Sortspætten er 40-50 cm lang og har et vingefang på 66-73 cm.
- Den yngler i april – juni måned.
- Spætten får et kuld unger om året og lægger 4-6 æg.
- Sortspætten vejer omkring 325 g og er på størrelse med en krage.
- Indgangshullet til reden er 10×15 cm. Selve reden er omkring en halv meter dybt og ca. 20-25 cm i diameter. Redehullet laves oftest i mindst 10 meters højde.
- Der er omkring 200-300 ynglepar i Danmark.
- Den danske bestand af sortspætter finder man primært i Midtjylland, på Bornholm og i Nordsjælland. I den øvrige del af landet er den relativ sjælden.
- Spætten fortrækker ældre skove. Gerne blandingsskove med både nåletræer og ældre løvtræer.
Vidste du;
AT EN SORTSPÆTTE SLIDER ET NÆB OP I LØBET AF ET ÅR, MEN HELDIGVIS VOKSER HORNLAGET SOM SLIDES UD IGEN.
AT SORTSPÆTTEN KAN BLIVE OP TIL 14 ÅR GAMMEL?
AT SORTSPÆTTEN LAVER I SNIT MELLEM 8.000 – 12.000 HAK MED NÆBBET OM DAGEN?
AT SPÆTTEN LEVER I FASTE PARFORHOLD MED SAMME MAGE IGENNEM FLERE ÅR.
AT SORTSPÆTTEN KAN SPISE OMKRING 1000 MYRER ELLER 900 BARKBILLER I BLOT ET MÅLTID?
AT SORTSPÆTTEN NÆSTEN ALTID UDHUGGER ET NYT REDEHUL HVERT ÅR OG DE GAMLE HULLER GERNE OVERTAGES AF ANDRE SOM EKSEMPELVIS PERLEUGLEN ELLER HULDUEN?
MR/
Kilde: Fuglene i Danmark af Hans Meltofte m.fl., dof.dk, fugleognatur, naturhistoriskmuseum.dk. Lydoptagelse: Dries Van de Loock, xeno-canto.org. Featured billede: Boschfoto CC BY-SA 4,0, wikimedia
