Odin – ravneguden.
Går vi helt tilbage til vores fjerne vikingeforfædre og den gamle nordiske mytologi, spillede ravnen (Corvus corax) en særlig rolle. Hugin og Munin er i den nordiske mytologi guden Odins to årvågne ravne, som hver dag bringer Odin nyt fra verden. Med deres skarpe blik fløj ravnene hver morgen ud i verden. Hver aften vendte de hjem til Odin, landede på hans skuldre og fortalte ham, hvad de havde set derude.
De to oldnordiske navne Hugin og Munin betyder Tanken og Mindet. Hugin betyder at komme i hu – på mere nudansk at “have i tankerne”, Munin betyder “den som mindes” eller erindrer. Fuglene er altså dem, der tænker mere over tingene og husker længere end almindeligt. Det passer generelt rigtig godt på ravnen, der regnes blandt fugleverdenens mest intelligente fugle.
Danskerne og ravnen.
Flere kilder angiver at vores oprindelige flag før Dannebrog var Ravnebanneret, der også har gået under navnet “Danibrók”, som betyder “danernes klæde”. Ravnefanen var især kendt i vikingetiden, dvs. ca år 787-1066. Banneret eller fanen var trekantet med en sort eller blå ravn på rød bund. Den nok bedst kendte afbildning af kæmpende vikinger under Ravnebanneret, stammer fra Bayeux-tapetet i Frankrig, der dateres til ca. år 1070.
Kong Knud den Store (søn af Svend Tveskæg) førte en ravnefane af silke under slaget ved Ashington i England i 1016. Året efter blev han konge over hele England.
Mange skandinavere er siden vikingetiden blevet opkaldt efter ravnen. I Norge er der stadig mennesker, der hedder Ravn til fornavn. I Danmark er navnet udbredt som efternavn eller mellemnavn. En hurtig søgning på Krak.dk afslører at over 1000 danskere bærer navnet “ravn”.
Nordens grib
Ravnen har langtfra altid været populær. Den sorte fjerdragt og fuglens smag for ådsler har til tider gjort ravnen til et åbenlyst symbol på dårlige varsler og død. Ravnens hovedføde udgøres af ådsler eller svækkede dyr. Af samme grund er ravnen af og til blevet betegnet som Nordens grib.
Ravnen er kløgtig, men også barsk. Ravnen hakker gerne øjnene ud på et svækket bytte, hvilket gør det lettere at få bugt med et større dyr. Eksempler kendes bl.a. fra nyfødte kalve eller nyfødte frilandsgrise.
Ravnen er den største af vores kragefugle og den har et vingefang på 120-150 cm.
Intensiv forfølgelse fra den sidste halvdel af 1800-tallet, udryddede næsten ravnen helt i Danmark. Helt op til den sidste del af 1900-tallet var ravnen et sjældent syn i det meste af Danmark. Siden 1990'erne er ravnen dog for alvor vendt tilbage til den danske natur, hvor den igen har fået en plads som naturens skraldemand. Og hvor den igen med dyb, rungende stemme giver det danske land et snert af fortidens vildmark og vikingehistorie.
Fem ting du ikke vidste om ravnen:
1. Ravnepar er trofaste og holder sammen i årevis og gerne for livet.
2. Ravnen er en legesyg og akrobatisk flyver og flyver sommetider på hovedet.
3. Ravne er kendt for deres evne til at imitere lyde, herunder menneskers tale.
4. Ravne kan blive gamle – over 20 år.
5. Ifølge Det Gamle Testamente (Mosebog) er ravnen det første dyr, der bliver frigivet af Noah fra Arken, efterfulgt af duen.
/NL
Kilder: Discoverwildlife.com, verasir.dk, ravnen.no, om-flag.dk, Fuglene i Danmark/Meltofte og Fjeldsø. Lydoptagelse: Ulf Elman, xeno-canto.org.
