I højsommeren ses vild pastinak langs mange vejrabatter og grøftekanter. Planten er smuk, men det er værd at vide at planten er giftig og kan give eksemlignende udslet.
I familie med Kæmpe bjørneklo
Pastinak (Pastinaca sativa) er en skærmplante og i familie med blandt andet Kæmpe Bjørneklo. Den indeholder også den samme plantegift som findes i bjørnekloen, dog ikke i samme mængder. Giftkoncentrationen er dog stor nok til at give misfarvninger i huden som kan vare i månedsvis og saften kan i kombination med sollys give smertefuld eksemlignende udslet. Det kan minde lidt om brandsår med vabler og sår på huden. Især børn med bare arme og ben kan være udsat. Det er en af årsagerne til, at planten i stigende omfang bekæmpes ved børneinstitutioner.
Er uheldet ude skylles grundigt med vand. Dernæst skal det undgås at udsætte huden for sollys.
Må ikke forveksles med dyrket pastinak!
Den pastinak vi bruger til madlavning kommer fra den dyrkede pastinak, der er en forædlet udgave med større rod.
Den vilde pastinak blev indført i middelalderen af munke og har herefter spredt sig i den danske natur.
Fakta om Vild pastinak:
- Det er en skærmplante som kan blive op til to meter høj. Bladene op til 40 cm lange.
- Den blomstrer fra ultimo juni til ultimo august.
- Vild Pastinak er en toårig plante som dog kan vente flere år med at blomstre og sætte frø, hvis forholdene ikke er optimale. Frøene kan bevare spireevnen i flere år.
- Vild Pastinak er nem at kende, da den modsat de fleste andre skærmplanter har gule blomster. Ved knusning har hele planten også den karakteristiske syrligt-krydret duft som den dyrkede pastinak. Den vilde pastinak kendes også på sin kantet-furede stængel og de fjersnitdelte blade med savtakkede afsnit.
- Den er blevet ret udbredt i Danmark, men er endnu mest talrig i Østdanmark.
