På med (bål)handsken!

Det knitrer fra bålet og syder fra panden. Jeg elsker at lave mad over bål – hvad enten det er en friskfanget fisk, en gryderet – eller blot pandekager med ungerne. Når jeg arbejder med bål er jeg i de senere år begyndt at bruge et nyt “redskab”: Et par gode bålhandsker!

Af naturvejleder Niels Lisborg

Panden er varm, men jeg mærker det ikke da jeg løfter den af ilden og vender pandekagen i luften til drengenes begejstring. Mine bålhandsker beskytter mod varmen og tillader at jeg med rolige bevægelser kan arbejde omkring ilden. Både når det gælder om forsigtigt at lægge et nyt stykke brænde på bålet eller arbejde med bålpander, gryder og grillrist.

Det er ikke et problem at håndtere den varme pande med et par gode, varmebeskyttende bålhandsker.

Der findes mange modeller af bålhandsker – og til nød kan man bruge et par kraftige arbejdshandsker. Jeg er selv faldet for de rustikke, langskaftede handsker fra det danske mærke Robens, men googler du grillhandsker, svejsehandsker eller bålhandsker åbenbarer der sig et bredt udvalg.
Det vigtigste er naturligvis at handskerne beskytter dig mod varmen. Ofte er de ikke voldsomt dyre og har en bred anvendelighed – ikke kun ved bålet på ture i felten, men også hjemme på terrassen og i haven ved bålfadet eller grillen.

Morgenmad i det fri. Bålhandsker/svejsehandsker er gode når støbejerns-udstyr skal håndteres. Det er heller ikke et problem at vende brødet med handske-fingrene.

Prisen for et sæt gode handsker i skind/læder (højre og venstre) er omkring 130 kr. og er godt givet ud. Som regel har jeg ikke pladsmangel i rygsækken, men i tilfælde når pladsen er trang nøjes jeg med at tage den ene handske med til min foretrukne hånd.

Mine egne handsker er købt hos Friluftslageret (annoncelink til tilbud), men det ser ud til at de er udsolgt. I stedet kan du vælge at kigge efter “svejsehandsker” hos billig-arbejdstøj.dk (annoncelink til udvalg), hvor der er et bredt udvalg i flere størrelser. Det er rart at kunne løfte et varmt grydelåg ved bålet eller flytte en støbejerns-pande uden risiko for at brænde sig.

Bålhandsker/svejsehandsker kan være gode i mange sammenhænge. Privat har jeg et sæt liggende ved brændeovnen, hvor lågen kan blive ret varm at åbne når der skal fyldes nyt brænde på. Også ved grillen på terrassen kan varmebeskyttende handsker være berettiget.

NaturGuide.dk tester og sammenligner netbutikkerne i relation til brugervenlighed, sikker netbetaling og kundeanmeldelser. Som altid gør vi opmærksom på at NaturGuide.dk modtager et provenu for annoncer, henvisninger og salg, men vi går aldrig på kompromis med vores egen overbevisning. 10 % gives til naturbevarende formål uden ekstra udgift for forbrugeren. Vi tager forbehold for prisændringer hos producenter og netbutikker.

Seneste fra Naturmagasinet

Ugens mest læste

Aktuelt i naturen

Fra arkivet...