Hvorfor hedder det en ørentvist?
De fleste kender en ørentvist – og mange også historien om at ørentviste kan finde på at kravle ind i øregange på sovende mennesker – deraf navnet ørentvist. Det er dog en myte at ørentviste opsøger menneskers øregange selvom historien går igen i mange europæiske lande. Myten kan dog udmærket have givet navn til det lille insekt. En anden teori lyder på at navnet har sin oprindelse i formen på ørentvistens vinger, der med lidt god vilje godt kan minde om et øre.
Navnet “tvist” (tve-hale) henviser til ørentvistens tang.
Vidste du at ørentviste kan flyve?
Man ser det ikke umiddelbart, men ørentvisten har store, gennemsigtige flyvevinger, som ligger foldet sammen og gemt under de korte dækvinger forrest på kroppen. Det er sjældent at man ser ørentviste flyve, men nogle arter som den lille ørentvist (Labia minor) flyver hyppigere.
Han og hun bor sammen i en hule om vinteren.
Ørentviste holder af mørket. De er helst nataktive og tilbringer ofte dagtimerne skjult i huller og hulrum. Hos mange dyr og fugle er foråret årstiden, hvor arterne danner par og parrer sig, men ikke hos ørentviste! Her er det efteråret, der er højtiden.
Efter parringen i efteråret tilbringer hr. og fru ørentvist gerne vinteren sammen i en lille hule.
Ørentviste-mor plejer og passer sine unger.
Hannen bliver dog smidt ud om foråret, når hunnen skal i gang med at lave en ynglerede, hvor æggene lægges. Hun passer og beskytter æggene og renser dem for evt. skimmelsvampe – og senere nusses også om de små nymfer, der ligner små, blege kopier af voksne ørentvister. Blandt insekter er det en ret usædvanlig adfærd.
Moderens forældreinstinkt aftager dog i takt med at ungerne vokser sig store – og allerede i ungernes 2. voksestadie risikerer tilbageværende unger at blive spist af deres mor, hvis de ikke har forladt reden. Moderen er dog selv ved at være udtjent og når hun dør kan ungerne finde på at spise hende.
Udbredt over det meste af verden.
Der findes fem arter af ørentviste i Danmark. Almindelig ørentvist, busk-ørentvist, skov-ørentvist, Lille ørentvist og Sand-ørentvist, der er den største af de danske arter.
Almindelig ørentvist (Forficula auricularia) er vidt udbredt og indført fra Europa til bl.a. USA og Australien. På verdensplan findes ca. 2000 arter.
Ørentvistens tang.
Ørentvisten lever af døde og levende plantedele, men også af andre insekter, bladlus og ådsler. Tangen på bagkroppen bruges til at fastholde bytte, men også til forsvar og til at folde og ordne vingerne. Hannens tang er større og kraftigere end hunnens. Tager man fat om en ørentvist med fingrene vil den forsøge at bøje bagkroppen op og nappe med tangen. Den evner dog normalt ikke at klemme hul på huden.
Verdens største art af ørentvist blev erklæret uddød i 2014.
Sankt Helena-ørentvisten (Labidura herculeana), der tidligere levede på Sankt Helena – en ø i Atlanterhavet mellem Afrika og Sydamerika, blev erklæret for uddød i 2014. Sankt Helena-ørentvisten var verdens største ørentvist og kunne måle tæt på 8 cm.
Kilde: Naturhistorisk Museum, Aarhus., naturespot.org.uk, Wikipedia.
 flyver hyppigere.){kind=link}